James Bond-veteranen Pierce Brosnan skal spille over for Dwayne Johnsons titulære anti-helt i DC’s “Black Adam”.

Brikkerne er endelig ved at falde på plads for New Line Cinema og DC Films’ længe ventede “Black Adam”. Flere karakterer har igennem årene kunnet kalde sig Dr. Fate. Brosnan skal dog spille Kent Nelson-udgaven af den magiske superhelt.

Læs også: “Pierce Brosnan gør gerne comeback til James Bond – men ikke som 007”

Med Brosnans casting som Dr. Fate, er der officielt fundet skuespillere til hele superheltegruppen Justice Society of America.

Foruden den 67-årige skuespiller kan vi nemlig også forvente at se Noah Centineo (“To All the Boys”-franchisen) som Atom Smasher, Aldis Hodge (“Hidden Figures”) som Hawkman og Quintessa Swindell (“Euphoria”) som Cyclone.

“Black Adam”, der begynder produktion i april, har udviklet sig betydeligt, siden det oprindeligt var planen, at antihelten skulle få sin DCEU-debut i “Shazam!” fra 2019. Dengang var der nemlig ingen solo-film i planerne hos DC.

Senere blev det besluttet, at Black Adam skulle have sin egen film i stedet. Det betyder til gengæld, at vi er nødt til at vente og se, hvornår vi kommer til at se Zachary Levi og Dwayne Johnson tørne sammen.

“Black Adam” instrueres af “Non-Stop”-instruktøren Jaume Collet-Serra. Der er endnu ingen officiel premieredato.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Alt andet > Disney 3 år siden

Er det ikke en gammel nyhed? Synes at jeg læste om det for allerede 2 dage siden. Kan det gå lidt hurtigere med at få nyhederne ud Filmz?

Skriv ny kommentar: