Danske Birgitte Hjort Sørensen medvirkede i femte sæson af “Game of Thrones”. HBO havde opdaget hende i den danske tv-serie “Borgen”. Nu er endnu en “Borgen”-skuespiller blevet opdaget af HBO. Pilou Asbæk skal medvirke i sjette sæson af “Game of Thrones”.
Se også: Snoop Dogg tror, at “Game of Thrones” er historisk korrekt
Det er Watchers on the Wall, der har kilder, der kan fortælle, at Pilou Asbæk er blevet set på optagelserne til den sjette sæson af den populære fantasyserie i Nordirland.
Han er angiveligt castet som Euron Greyjoy, der er kaptajn på skibet Silence, hvor alle ombord er stumme, fordi Euron har revet deres tunger ud.
Det vil i så fald ikke være første gang, at Asbæk gør tjeneste på et skib. Han fik således stor international anerkendelse for sin rolle i Tobias Lindholms “Kapringen”.
I næste uge kan du igen se Pilou Asbæk i samarbejde med instruktør Tobias Lindholm, når “Krigen” får premiere.
#1 Wolff 9 år siden
#2 Geekalot 9 år siden
#3 Wolff 9 år siden
#4 Troels91 9 år siden
#5 silegnaV 9 år siden
#6 Nicki52 9 år siden
Nej, man har ikke hørt noget om ham. Mange fans tror hans rolle bliver lagt sammen med Eurons.