I anledning af at “The Chronicles of Riddick” i år rammer biograferne, har Universal valgt at genudgive forgængeren, “Pitch Black”, på DVD til juni.

Filmen får samtidig en ny titel, “The Chronicles of Riddick: Pitch Black”, og udgives i den almindelige version samt en Director’s Cut udgave. Universal har endnu ikke løftet sløret for ekstra materiale.

DTS lydsporet fra den oprindelige udgivelse er ikke at finde på denne udgave – formentlig for at gøre plads til flere features.

Ved samme lejlighed udkommer “The Chronicles of Riddick: Dark Fury”, der er en prequel til “Pitch Black”. Filmen er animeret, og viser Riddicks baggrundshistorie.



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 filmz-Kadann 20 år siden

Hmm.. endnu en genudgivelse.

Det kunne tænkes, at man skulle stoppe med at købe DVD-film.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#2 filmz-sniper_Nolight 20 år siden

Helt enig... Jeg synes ikke engang de gør sig umage mere - nu kender jeg ikke den gamle DVD, men jeg vil da til enhver tid foretrække den gamle, hvis der er DTS på den - jeg tænkte det samme om Saving Private Ryan - skal der komme en ny så giv os da en box der kan mærkes.
sniper_Nolight
www.sitecenter.dk/sniper_nolight
Gravatar

#3 hurin 20 år siden

Jeg kan anbefale at gå ind på www.dvdcompare.net før man køber, og, hvor det er muligt, at gå efter superbit udgivelserne.
Zardoz has spoken
Gravatar

#4 filmz-Kadann 20 år siden

#3 -

Det ved vi, men det hjælper jo ikke så meget at man køber den bedste udgivelse man kan få, når der så går 1-2 år og så kommer der en ny "bedste udgivelse".
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#5 skittlez 20 år siden

Fedt med den animerede prequel. Skod med flere dvd-versioner.
http://www.facebook.com/DampMusik
Gravatar

#6 El vez 20 år siden

Nu er der en del snak om dette med genudgivelser. Jeg forstår ikke helt folk brokker sig meget over genudgivelserne - jeg er af den opfattelse at man til hver en tid når man køber en dvd bør vurdere om den er pengene værd - hvis den er det, vil den også være det når en evt genudgivelse kommer på banen.

Nu er markedet heldigvis sådan, at det ikke er svært at afsætte brugte dvd-film, hvilket gør det endnu nemmere for feinsmecherne til hver en tid at have den bedste udgave af filmen stående.

Jeg har personligt oplevet (f.eks med T2) at jeg fejlagtigt har købt den "ikke-optimale" udgave af filmen, men nu var forskellene så forholdsvis små at det ikke var værd at blive sur over, desuden synes stadig jeg fik et godt produkt for pengene, så ingen grund til brok dér.

I nogle tilfælde, bliver filmene genudgivet efter de er blevet remastered og kommer i en væsentlig federe udgivelse - jamen der er da ikke andet for end at glæde sig over at man har mulighed for at nyde filmen endnu mere, men hvis man er utilfreds med sin gamle udgave af filmen, burde man måske ikke have købt den i første omgang.

Bare lige et par tanker :)
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#7 filmz-Alex De Large 20 år siden

Ja, hvis man var tilfreds med den forgående dvd udgivelse, da man købte den, hvad er så problemet? Den bliver ikke dårligere af den grund.
Gravatar

#8 skittlez 20 år siden

Hehe... Jeg er fint tilfreds med min gamle Pitch Black og Saving Private Ryan... Men jeg regner med at blive endnu mere tilfreds med de nye :)
Jeg tror de fleste folk, undertegnede inklusiv, brokker sig over at de skal til at betale penge for endnu en udgave, og ikke så meget for det fact at der kommer en ny udgave. Vi er vel allesammen så meget samler-nørder at der ikke er nogen vej uden om.
Kort sagt: DVD-filmen bliver vores alles økonomiske undergang... Og vi elsker det!
http://www.facebook.com/DampMusik
Gravatar

#9 El vez 20 år siden

#8 Ja for fanden! :D

Desuden har jeg hverken SPR eller Pitch Black, så jeg kan jo sagtens snakke :p
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#10 maniac 20 år siden

#8 Yousa point is well said :)

Skriv ny kommentar: