Studiet der gav os Wall-E, De Utrolige og Find Nemo er blevet en skygge af sig selv.
Pixar plejede at være det der vilde studie, hvor alt de rørte ved blev til rent guld – eller i hvert fald til en masse tårevædede voksne og gigantiske bjerge af penge. Men her i 2020’erne føles det lidt som om, de har mistet deres “mojo”.
Lige siden Toy Story blæste os alle sammen bagover i 1995, har de været vant til at dominere alt og alle. Men spoler vi frem til i dag, så har vi film som Lightyear, Elemental og senest Elio, der mest af alt har fungeret som dyre maveplaskere i biograferne.
Man må jo spørge sig selv: Er de løbet tør for gode idéer, eller har Disney bare fået kvalt guldægget?
Farvel til John Lasseter
Man kan ikke tale om Pixars succes uden at nævne John Lasseter. Han var ansigtet udadtil og den kreative drivkraft der var med til at motivere filmskaberne til at tænke ud af boksen.
Men da han røg ud i 2018 efter en række anklager om upassende opførsel, efterlod han et kæmpe hul i Pixars hjerte. Selvom én mand selvfølgelig ikke laver det hele selv, så faldt hans exit sammen med, at den der helt særlige Pixar-gnist begyndte at flakke.
Lasseter smuttede videre, og Pixar stod tilbage med en skandale og en lidt usikker kurs for fremtiden. Og selvom Monsters Inc. og Up-instruktøren Pete Docter overtog tjansen som Chief Creative Officer, har han ikke kunne få de samme kreative safter til at flyde hos instruktørerne og manuskriptforfatterne.
Bob Chapek og Disney+-fælden
Disneys tidligere topchef, Bob Chapek der sad i ledelsesstolen fra 2020 til 2024, hjalp heller ikke ligefrem på stemningen. Han kom med en ret provokerende udtalelse under en konference til Wall Street Journal, som nok fik de fleste animatorer til at krumme tæer helt ned i deres Crocs.
“Vores fans og publikum lægger deres børn i seng om aftenen efter at have set Pinocchio, Dumbo eller Den Lille Havfrue, og så kommer de sandsynligvis ikke til at tænde for endnu en animationsfilm; de vil have noget for dem selv,” udtalte Bob Chapek.
Hele den der idé om, at tegnefilm kun er for børn, betød, at perler som Luca og Turning Red aldrig fik chancen i biografmørket. De blev smidt direkte på Disney+, og pludselig var folk bare vænnet til, at Pixar var noget, man så “gratis” derhjemme i sofaen i stedet for at betale for en billet.
Bob Iger og de efterfølgere, ingen bad om
Sidst men ikke mindst har vi Bob Iger, der også har haft en finger med i spillet. Under ham har der været et sindssygt pres for at lave de “sikre” penge.
Det har resulteret i en stribe af fortsættelser, som føles lidt mere som bestillingsarbejde end som ægte filmkunst.
Film som De Utrolige 2, Find Dory og den fjerde Toy Story (som vi vel egentlig ikke behøvede efter den perfekte treer?) blev pumpet ud, fordi de var sikre hitlister-vindere. Det lugter lidt mere af en franchise-fabrik end det gamle, modige Pixar, der turde tage chancer med helt nye, skæve historier.
Og med flere efterfølgere i støbeskeen hos Pixar i form af Toy Story 5, Coco 2 og De Utrolige 3, ser det fortsat ud til at studiet satser på de sikre pengemaskiner frem for de originale idéer de blev anerkendt for i tidernes morgen.
Forhåbentlig kan de opkommende originale udgivelser Hoppers og Gatto vende skuden – men for at Disney begynder at tage noter, kræver det at folk dukker op i biografsalene og giver dem en chance.
