På trods af succesen af “Toy Story 3” – der er Pixars største film til dato med en boxoffice-omsætning på over en milliard dollars – så har det populære animationshus umiddelbart ikke nogen planer om at lave “Toy Story 4”.
Det er filmens producer, Darla K. Anderson, der efter tidligere udtalelser fra “Toy Story 3”-instruktør Lee Unkrich, der pegede i samme retning, endegyldigt kan bekræfte, at “Toy Story 4″ ikke er på tegnebrættet.
Se også: ”Monsters, Inc. 2” klar i biograferne i 2012.
Anderson udtaler, at der var lagt meget arbejde i at få “Toy Story 3” til at fungere som en afslutning på serien, hvorfor en 4’er ikke bliver overvejet på nuværende tidspunkt.
Det betyder dog ikke, at det er slutningen på Woody, Buzz og resten af legetøjstruppen, eftersom Anderson også her kan bekræfte tidligere udtalelser fra Unkrich om, at en kortfilm om legetøjet vil vises som forfilm til “Biler 2” til næste sommer. Anderson fortæller desuden, at der ikke blot er den ene kortfilm under udvikling, men op til flere.
Se også: Teaser-trailer til “Biler 2” – slænget fra Kølerkildekøbing er tilbage!
#11 Lord Beef Jerky 14 år siden
#12 BN 14 år siden
Hov! Dér var igen noget, vi er 100 procent enige om, Lord Beef Jerky. ... Det går altså ikke, det her. En af os er nødt til at ændre mening om 'Biler' - og det bliver ikke MIG.
Du har før ændret din karakter til en film, da jeg gjorde dig opmærksom på den .... så du må i gang igen.
#13 Lord Beef Jerky 14 år siden
#14 BN 14 år siden
Dét var bedre!
;-)