Imens vi venter på første trailer til Edward Zwicks (“Blood Diamond”) film om den legendariske skakmatch under den kolde krig imellem Bobby Fischer fra USA og Boris Spassky fra Sovjetunionen, så kan du nu se den lovende plakat til filmen.
Se også: David Fincher i forhandlinger om skakfilm
Som plakaten afslører, så bliver der tale om Bobby Fischers perspektiv, da han i 1972 skulle spille den vigtige kamp, som handlede om meget mere end skak – den handlede om storpolitik. Under den langstrakte dyst blev Fischer mere og mere paranoid, han var overbevist om, han blev overvåget.
Det er Tobey Maguire (“Spider-Man”), der har påtaget sig hovedrollen som Fischer. Han får som direkte (skak)modspiller Liev Schreiber (“X-Men Origins: Wolverine”) som Boris Spassky.
“Pawn Sacrifice” afventer dansk premieredato.
#1 akerman 9 år siden
#2 ragnald 9 år siden
Glæder mig til at se hvordan Edward Zwick har valgt at fortolke ham