TwitchFilm kan fremvise den første plakat samt billeder fra “Fireball”, en kommende thailandsk actionfilm, der blander muay thai-kampsport med noget så usædvanligt som basketball. Tilsyneladende er producernes forståelse for det engelske sprog ikke på det højeste niveau, hvorfor den engelske tagline på plakaten virker ret uforståelig.

Filmen handler om den netop løsladte Tai, som erfarer, at hans tvillingebror er havnet i koma efter at have deltaget i Fireball, et ultravoldeligt spil baseret på basketball, for at skaffe penge til Tais løsladelse. Tai melder sig til et af holdene for at tage hævn over den mand, der var ansvarlig for brorens indlæggelse.

“Fireball” er instrueret af Thanakorn Pongsuwan (“Opapatika”), produceret af Uncle og laves igennem det nystartede filmselskab Bangkok Film Studio.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: