Filmsiden Joblo er nu klar med plakaten til den kommende gyserfilm “The Amityville Horror”, som har Ryan Reynolds, Jimmy Bennett og Melissa George på rollelisten.
Filmen, som er en genindspilning af “Huset som gud glemte” fra 1979, påståes at bygge over virkelige hændelser, der fandt sted i Amityville i 1974 og handler om det nygifte par George og Kathy Lutz, som netop har købt deres drømmehus. Parret ser stort på advarslerne om, at huset skulle have en makaber fortid – lige indtil en serie af bizarre hændelser forekommer.
Filmen er instrueret af debutanten Andrew Douglas og får amerikansk premiere 15. april.