IMPAwards er klar med plakaten til den nye britiske actionkomedie “Hot Fuzz”, der er lavet af skaberne bag succeskomedien “Shaun of the Dead” fra 2004.

I filmen spiller Simon Pegg rollen som Londons hårdeste strømer, Nicholas Angel, der er så god til sit job, at han stiller sine kolleger i et dårligt lys. Af den grund bliver han “forfremmet” til at holde orden i den lille landsby Sandford, hvor han sammen med sin makker, en ung lokal betjent, kæmper for at tilpasse sig det lille samfund.

“Hot Fuzz” er instrueret af Edgar Wright, efter et manuskript som han har lavet i samarbejde med Pegg. Filmen rammer biografer til foråret.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 MikkelHJ 17 år siden

Stort. Det vil jeg glæde mig til. Efter at have set Shaun of the Dead købte jeg begge sæsoner af Spaced skrevet af Simon Pegg og Jessica Stevenson, som også begge spiller de to hovedroller.

Serien handler om Tim og Daisy, der bliver nødt at agere kærester for at kunne leje en lejlighed hos den alkoholiske udlejer Marsha Klein. Neden under dem bor den frustrerede maler Brian. Udover ham tæller persongalleriet Daisys veninde, Twist og Tims ven, Mike, der er våbenfanatiker og drømmer om at komme tilbage til hjemmeværnet, som han blev smidt ud af, fordi han stjal en kampvogn under en øvelse i Frankrig, hvorefter han forsøgte at indtage Paris. Han bliver spillet af Nick Frost, som spillede hans bedste ven, Ed, i Shaun of the Dead, og som også lader til at være med i Hot Fuzz. Endnu en grund til at se frem til filmen.

Spaced er en genial serie fyldt med referencer til film, videospil og tegneserier. Specielt Star Wars er der en hel del referencer til. Dette understreges af det faktum, at Tims ærkefjende, Duane Benzie, spilles af Peter Serafinowicz, der lagde stemme til Darth Maul i Star Wars: Episode I - The Phantom Menace. Udover det var han også med i Shaun of the Dead.
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.
Gravatar

#2 filmz-XeoN 17 år siden

Hold da kæft hvor ser de "seje" ud haha :D God stil!
I might be skizofrenic, but i´m also Jesus.
Gravatar

#3 filmz-steadi 17 år siden

Nice plakat, omend kendere vil bemærke at britisk politi som udgangspunkt ikke er bevæbnet og garanteret heller ikke bruger shotguns, når det kommer dertil:)

Glæder mig, Shaun Of The Dead var usandsynligt morsom:)
They caught a shark, not the shark. Big difference.
Gravatar

#4 filmz-Bartman 17 år siden

#3
Nu tror heller ik lige det er en realistisk politi film! :P

Glæder mig også sindsygt til den kommer! Bliver så stort!!
Gravatar

#5 frankdrebin 17 år siden

Klart et ripoff af Bad boys II Plakaten ;D

Men klart sjovt :)

Bad Boys II plakat
Gravatar

#6 filmz-milf hunter 17 år siden

#5
De siger jo også de hader Bad Boys 2, så det er nok en lille hilsen.
Men fuck jeg glæder mig også tosset til den Shaun er en af de absolut bedste engelske film der er lavet!
“Me, lager. Finchy, Lager. Gareth, lager sometimes cider, so different drinks for different...needs.”
Gravatar

#7 frankdrebin 17 år siden

#6 ved jeg så ikke noget om :) hehe.. Men har faktisk endnu ikke fået set Shaun of the Dead.. kan være jeg skulle købe den :)

Skriv ny kommentar: