Ed Woods sci-fi/horror kultklassiker fra 1959, “Plan 9 from Outer Space”, der af mange er blevet betegnet som verdens dårligste film, udkommer snart i en ny specialudgave på dvd fra Genius Entertainment.
Den nye dvd-skive vil inkludere et nyrestaureret transfer af den originale sort/hvide udgave, såvel som en farvelagt version, hver især med Dolby Digital 2.0 Surround. Af bonusmateriale finder man kommentarspor med Mike Nelson (“Mystery Science Theater 3000”), et pop-up triviaspor, featuretten “Plans 1-8”, Woods aldrig før viste hjemmevideoer, og sjældne tv-reklamer.
Den yderst udskældte “Plan 9 from Outer Space” handler om nogle rumvæsener der lander på jorden og forsøger at overtage herredømmet ved at genoplive de døde. En lille flok helte må nu tage kampen op mod disse zombier.
“Plan 9 from Outer Space” udkommer i sin nye udgave på R1-dvd 27. juni.
#1 jesper p. 18 år siden
Jeg har aldrig set den... er den virkelig så dårlig, som rygterne vil vide?
#2 maniac 18 år siden
Plottet i filmen går ud på at rumvæsner i deres 9. plan for at overtage jorden, vil gøre jordens døde til levende vampyrer, der besejrer resten af befolkningen... Og så er hver scene tydeligvis blot taget i et take. Om der er nogen af kulisserne der er væltet under optagelserne er ligegyldigt, det kom i filmen alligevel.
Men man skal jo næste se den, da den nærmest er historisk i så mange gange den er kåret til verdens dårligste film.
Skal man se den, kan det anbefales at se Ed Wood også :)
#3 chandler75 18 år siden
Filmen er rigtig 50'er kitch, en ægte drive inn b-film, som har fået sit rygte pga. væltende kulisser, UFO'er i snor og en vist nok beruset Bela Lugosi. Men den er bestemt ikke decideret "dårlig" - der bliver sprøjtet mange dårligere film ud hver måned...
Og så synes jeg vitterligt filmen indeholder nogle creepy momenter. Fx har jeg altid være skræmt over Vampiras talje og negle...
#4 filmz-Kadann 18 år siden
Den er slem, ja, men verdens dårligste? Det mener jeg ikke. :)
"Glen or Glenda" af Ed Wood er, efter min mening, endnu værre. "Plan 9.." er ufrivilligt morsom, hvilket faktisk gør den moderat seværdig, "Glen or Glenda" er bare bøde skidt og kedelig.
#3 -
Ikke beruset, fucked up på heroin. :)
#5 squee 18 år siden
Se Tim Burtons "Ed Wood", så ved du hvad der er tale om...
#6 Confused101 18 år siden
#7 filmz-Wok 18 år siden
Or so the legend goes, men genialt er det :o)
#8 filmz-Kadann 18 år siden
At skuespilleren var 20-30 år yngre og var et hoved højere end Bela, lagde man slet ikke mærke til. :)
#9 filmz-freakazoid 18 år siden
#10 the spirit 18 år siden
Klart en jeg skal ha :-D