Fortsættelsen til Zack Snyders seneste film, zombie-heist-filmen “Army of the Dead”, har fået sin titel: “Planet of the Dead”.

Snyder er godt i gang med at udvide sit zombieunivers hos Netflix, efter “Army” i maj fik premiere på Netflix. Nu har instruktøren altså i et interview med Inverse afsløret titlen på den kommende efterfølger. Samtidig teaser han, at Matthias Schweighöfers låsesmed, Dieter, kan have overlevet den ellers håbløse zombiesituation:

“Den egentlige eventyr ville være at se, hvad der skete med [Dieter], da pengeskabsdøren lukkede. Blev han dræbt af Zeus eller ej? Hvad skete der? Vi ser ham ikke dø på kamera, og der er stadig noget tid tilbage. Jeg vil ikke fortælle dig, hvad der sker i ‘Army of the Dead 2’ — aka ‘Planet of the Dead’ — men lad os bare sige, at der er en chance for at Dieter overlever. Og der er en chance for, at den nærdødsoplevelse vil have fået ham til at ville finde en fængslet Gwendoline.”

Læs også: “Netflix sikrer sig Zack Snyders næste film, sci-fi-eventyret ‘Rebel Moon'”

Før vi får “Planet of the Dead” kan vi se den nye “Army of the Dead”-prequel, “Army of Thieves”. Filmen foregår seks år før originalen og følger netop Schweighöfers Dieter og en gruppe af tyve, der udnytter begyndelsen af zombieudbruddet i USA til at udføre et heist.

“Army of Thieves” har præmiere på Netflix i dag, den 29. oktober.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 KE!Z 3 år siden

OK AFSØREDE HAN LIGE ET PLOT PUNKT PÅ DEN FILM DER IKKE ER KOMMET UD ENDNU?? Han virker så spontan i alt hvad han foretager sig, intet er velovervejet!!
Kingslayer.....
Gravatar

#2 Mardin 3 år siden

Jesus Christ! 1’eren var så ustyrligt ringe og intet gav mening i den film.

Skriv ny kommentar: