Manuskriptforfatterne bag den kommende “Predators”, Mike Finch og Alex Litvak, er blevet sat til at skrive den nye filmudgave af Mattels klassiske legetøjs- og tegnefilmfranchise “Masters of the Universe” hos Sony Pictures.
“Masters of the Universe” omhandler Prins Adam, som ved borgen Grayskull forvandles til krigeren He-Man, der bliver det sidste håb i det magiske land Eternia, som raseres af teknologi og den onde Skeletor.
Finch og Litvaks version skal ifølge Heat Vision forsøge at skabe en balance, der skal overbevise filmselskabet om, at projektet vil være biografværdigt og gøre legetøjsselskabet tilfreds over, at deres figurer bliver portrætteret ordentligt.
Det seneste forsøg på at lave en ny “Masters of the Universe” – der da blev kaldt “Grayskull” – var hos Warner Bros. i 2007 og havde en lang række forskellige forfattere inde over. På et tidspunkt var John Stevenson (“Kung Fu Panda”) tilknyttet som instruktør, men Mattel tog rettighederne tilbage, da de ikke kunne blive enige med Warner Bros. om den retning, filmen skulle tage.
Fox 2000 forsøgte at lave en filmudgave med John Woo som instruktør tilbage i 2004, men projektet blev skrinlagt.
Se også: Warner Bros. dropper ud af “Masters of the Universe”.
#31 LQmmel 14 år siden
#32 OxxY 14 år siden
Hvilket minder mig om, hvorfor har "alle" fantasy film en dværg med der altid skal fråde kylling og svine af helvede til? He-Man, D&D ja selv LOTR, det må være ne eller anden sammensværgelse, selvom det er ganske underholdende.
Og tegnefilmene var da KLASSE! Damn de VHS bånd med He-Man blev godt nok tyndslidt med tiden :D