Manuskriptforfatterne bag den kommende “Predators”, Mike Finch og Alex Litvak, er blevet sat til at skrive den nye filmudgave af Mattels klassiske legetøjs- og tegnefilmfranchise “Masters of the Universe” hos Sony Pictures.

“Masters of the Universe” omhandler Prins Adam, som ved borgen Grayskull forvandles til krigeren He-Man, der bliver det sidste håb i det magiske land Eternia, som raseres af teknologi og den onde Skeletor.

Finch og Litvaks version skal ifølge Heat Vision forsøge at skabe en balance, der skal overbevise filmselskabet om, at projektet vil være biografværdigt og gøre legetøjsselskabet tilfreds over, at deres figurer bliver portrætteret ordentligt.

Det seneste forsøg på at lave en ny “Masters of the Universe” – der da blev kaldt “Grayskull” – var hos Warner Bros. i 2007 og havde en lang række forskellige forfattere inde over. På et tidspunkt var John Stevenson (“Kung Fu Panda”) tilknyttet som instruktør, men Mattel tog rettighederne tilbage, da de ikke kunne blive enige med Warner Bros. om den retning, filmen skulle tage.

Fox 2000 forsøgte at lave en filmudgave med John Woo som instruktør tilbage i 2004, men projektet blev skrinlagt.

Se også: Warner Bros. dropper ud af “Masters of the Universe”.



Vis kommentarer (32)
Gravatar

#1 Dyggeren 14 år siden

Hvad er der nu galt med 87-udgaven med Dolph Lundgren?
Gravatar

#2 Dyggeren 14 år siden

... her sammen med Courteney Cox: http://a69.g.akamai.net/n/69/10688/v1/img5.allocin... :o)
Gravatar

#3 Lord Beef Jerky 14 år siden

Kunne det ikke være sejt med en dyster teenage high school udgave af He-Man?
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#4 Petrescu 14 år siden

He-Man skal klart være dyster. Og i 3D, hvor hans pelsspeedos for alvor kommer til sin ret.
Gravatar

#5 Clint 14 år siden

Syntes at 87'r versionen var super castet. Især Dolph, som passede perfekt i rollen som He-man.

Det fejlede dog en del (efter min mening) ved at bringe He-man til nutiden.
Gravatar

#6 Lord Beef Jerky 14 år siden

#4 Ja, jeg glemte helt at nævne 3D, men jeg troede at alle film ville blive lavet i 3D fremover.

#5 Det var jo budgettets skyld.. i det oprindelige manuskript kom de slet ikke til vores dimension/planet (kan sgu ikke helt huske hvordan det var), men da de løb tør for penge i løbet af startsekvenserne, måtte de lave det hele om.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#7 Petrescu 14 år siden

#6 Et frækt twist kunne være en teenage vampyr der har et crush på He-Manse.
Gravatar

#8 Lord Beef Jerky 14 år siden

#7 Uf! Smid lige en ung wimpy troldmand med briller ind i mixet, og vi har en film!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#9 Kiksmann 14 år siden

Håber det blliver en dyster He-Man, den skal være sort som kaffe, ellers er den ikke dyster!!!! Også trænger universet til en opdatering så der skal også være en He-Woman med :)

Jeg syntes jeg kan huske den med Dolf med svær som værende en stor skuffelse, jeg kunne godt lide tegnefilmene, dem husker jeg som fede. Hvis man laver en ny film kunne det være fedt med stemningen fra dem.
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/kiksmann
Gravatar

#10 Eat this 14 år siden

#5
87-udgaven havde også en flot Skeletor med en sej stemme spillet af Frank Langella.

Og ja næsten hele delen af filmen hvor de er på Jorden sutter.

Skriv ny kommentar: