Mandag aften havde Lars von Triers seriemorderfilm “The House That Jack Built” premiere – det gik ikke stille for sig!

Han har været bandlyst fra Cannes Filmfestival i syv år, siden han i 2011 i forbindelse med “Melancholia”-pressemødet udtalte, at han forstod Hitler.

Mandag aften var Trier tilbage i Cannes, hvor han holdt i hånd med skuespilleren Bruno Ganz – skuespilleren, der netop spillede Adolf Hitler i “Der Untergang”.

“The House That Jack Built” leverede da også som forventet stor skandale, had og beundring – altså som det plejer at være med Lars von Trier.

Skandalefilmen følger seriemorderen Jack på en periode over 12 år – men det var ikke alle, der oplevede de fulde 12 år.

Over 100 gæster udvandrede nemlig før tid fra visningen – én af dem kaldte den ‘ulækker’, skriver Variety.

Og den splitter da også anmelderne, der kalder den kvindehadende og sammenligner den med ‘mund til røv’-gyseren “The Human Centipede”.

Men der er også anmeldere på den anden fløj, der elsker Triers voldelige seriemorderfilm.

I Danmark må vi vente til d. 29. november med premieren på “The House That Jack Built”, men du kan se traileren her.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Nagash 6 år siden

Jeg tager det som et kvalitetsstempel, når en film virkelig kan forarge og væmme sarte mennesker. Den skal helt klat ses :D
Gravatar

#2 nathue 6 år siden

Ser endnu mere frem til den nu!
Gravatar

#3 Salt 6 år siden

Troede det nærmest var kotume at udvandre til Cannes?
Gravatar

#4 SilverKitty 6 år siden

Nagash (1) skrev:
Jeg tager det som et kvalitetsstempel, når en film virkelig kan forarge og væmme sarte mennesker. Den skal helt klat ses :D
Ja nemlig lol

Skriv ny kommentar: