Margot Robbie har modtaget et officielt tilbud om at spille Sharon Tate i “Once Upon a Time in Hollywood”.

Det er Deadline, der erfarer, at Quentin Tarantino har tilbudt rollen som Roman Polanskis myrdede modelkone, Sharon Tate, til “Suicide Squad”-stjernen Margot Robbie.

Tate er en central karakter i Tarantinos film om en tv-skuespiller (spillet af Leonardo DiCaprio) og dennes stunt double, der spilles af Brad Pitt.

Handlingen er sat i 1969, hvor Manson Family-sekten myrdede Sharon Tate, der var gravid – otte og en halv måned henne.

I “Once Upon a Time in Hollywood” er DiCaprios karakter nabo til Sharon Tate, som altså sandsynligvis skal spilles af Robbie.

Margot Robbie har netop været Oscar-nomineret for rollen som en anden virkelig person, Tonya Harding, i “I, Tonya“.

“Once Upon a Time in Hollywood” får premiere d. 9. august i 2019.

Sharon Tate Tarantino / Filmz.dk

Billede af Sharon Tate.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 ThomasEJ 6 år siden

Hun har lige været oscar-nomineret for "I, Tonya".. Og så er det Suicide Squad man vælger at forbinde hende med? Vældig logisk!
Gravatar

#2 Kris_n 6 år siden

En meget mærkelig artikel. På Facebook spørges der "godt valg??" som om det skulle være dårligt at vælge Margot Robbie.

I artiklen fokuseres der på "Suicide Squad" og ikke på "I, Tonya". Dette er noget I selv har flettet ind i historien, da Deadline kun omtaler "I, Tonya".

Skal man forstå det sådan at Filmz mener, at grundet "Suicide Squad" så er Margot Robbie ikke et godt valg som Sharon Tate? og hvorfor skal hendes oscarnominering nævnes som en sidebemærkning fremfor hendes rolle i en film der blev lidt af et flop?



Gravatar

#3 Morten Vejlgaard Just 6 år siden

#2 Filmz vælger altid egen vinkel, men henviser naturligvis til dem, der 'breakede' historien. I dette tilfælde Deadline.

I teksten nævnes begge Robbies største roller, men på Filmz er hun flest gange blevet nævnt i sammenhæng med 'Suicide Squad', hvor hun af de fleste blev rost for rollen.

'Suicide Squad' og 'I, Tonya' nævnes begge én gang i artiklen, men det er korrekt, at der er vinklet på SS i overskriften.
Gravatar

#4 Bachone 6 år siden

glæder mig vildt meget til den film, bliver da det vildeste cast.

synes det er ganske fint med suicide-squad forbindelse, det er jo den film hun er blevet kendt på. Det er ihvertfald den film jeg forbinder hende med.

har ikke set skøjteprincesse filmen..

Skriv ny kommentar: