Mesterinstruktøren Quentin Tarantino har planer om at skyde et tv-projekt næste år.

“Pulp Fiction”-instruktøren har lavet en aftale med sig selv om kun at lave 10 film – en bedrift, som han blot er en enkelt film fra at nå –, men hans aftale siger intet om tv-serier.

Derfor kan fans af Tarantino glæde sig over, at han nu i forbindelse med promoveringen af sin bog “Cinema Speculation” har delt planer om at skyde en otte episoder lang serie i løbet af 2023. Det rapporterer Variety.

Hvad serien kommer til at handle om – skulle den blive til virkelighed –, ved vi ikke endnu. Det står heller ikke klart, hvem som ville stå bag produktionen af de otte episoder.

Tarantino har før instrueret to episoder af “CSI: Crime Scene Investigation”, og så sent som i 2019 delte han sin western-whodunit “The Hateful Eight” op i en fire episoder lang miniserie for Netflix, som fik undertitlen “Extended Version” – en miniserie, der stadigvæk ikke er tilgængelig på  i Danmark.

Vi venter stadigvæk på at finde ud af, hvad vi kan forvente fra Tarantinos 10. og sidste film, men hvis tv-serien her bliver til virkelighed, så må vi sandsynligvis væbne os med endnu mere tålmodighed – instruktøren har tilsyneladende ikke travlt med at afslutte sin filmkarriere.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Pistolprinsen 2 år siden

Jeg antager, at der hentydes til film, som han har både skrevet og instrueret?
Og, her er han oppe på 12 film - så grænsen på 10 film er forlængst overskredet.
Lidt trold er man vel altid :-)
Gravatar

#2 Squeszh 2 år siden

Pistolprinsen (1) skrev:
Jeg antager, at der hentydes til film, som han har både skrevet og instrueret?
Og, her er han oppe på 12 film - så grænsen på 10 film er forlængst overskredet.


Du må tælle forkert... Det er 11... Og jeg tænker 'My best friend's birthday' ikke tæller med, da det var en hjemmelavet film. Så er vi på 10..: Og så regner han selv Kill Bill for 1 film, selvom den udkom i 2 dele... Så er vi nede på de 9 artiklen nævner. :)
Gravatar

#3 Pistolprinsen 2 år siden

#2: Du glemmer "Love Birds In Bondage" fra 1983.
Og, 'Kill Bill' er to film, da jeg bestemt synes, at kunne huske, at jeg betalte to gange entre/biograf bilet for det.
'Ringendes Herre' triologien er jo osse tre film, selvom der kun fortælles en historie.
Og, selvom "My Best Friends Birthday" ikke blev lavet under et studielabel, så er det stadig en film, som han både har skrevet og instrueret.
Så, jeg fastholder 12 film :-)
Lidt trold er man vel altid :-)
Gravatar

#4 Squeszh 2 år siden

Pistolprinsen (3) skrev:
#2: Du glemmer "Love Birds In Bondage" fra 1983.


Nej. Jeg tæller den ikke med, da det er en kortfilm. Og det ikke udelukkende er en Tarantino-film. Og så findes den i øvrigt ikke mere. :)
Gravatar

#5 Pistolprinsen 2 år siden

Squeszh (4) skrev:
Pistolprinsen (3) skrev:
#2: Du glemmer "Love Birds In Bondage" fra 1983.
Nej. Jeg tæller den ikke med, da det er en kortfilm. Og det ikke udelukkende er en Tarantino-film. Og så findes den i øvrigt ikke mere. :)
Det gi'r stadig 11 film :-)
Lidt trold er man vel altid :-)

Skriv ny kommentar: