Olivia Colman stjæler spotlightet i den nyeste trailer til “Skyfall”-instruktør Sam Mendes’ “Empire of Light”.

Mendes’ første film siden hans fantastiske 2019-krigsfilm “1917” markerer den anden gang, han har siddet bag tastaturet – selvom det dog er første gang, han er alene om manuskriptet.

Med “Empire of Light” har han skrevet et drama, der foregår i en engelsk kystby i de tidlige 80’ere. Her følger vi biografen The Empire og dens medarbejdere – særligt Hilary (Colman) og den unge nyansatte Stephen (Micheal Ward), der former et stærkt bånd imellem dem i en verden, der præges af en omsiggribende racisme. De to søger trøst i hinanden, selvom de ikke ved, hvor længe den trøst kan vare.

Sammen med Colman og Ward kan vi glæde os til at se stjerner som Toby Jones og Colin Firth udfolde sig på det store lærred.

Læs også: “Colin Farrell og Brendan Gleeson genforenes med ‘In Bruges’-instruktør i første trailer til ‘The Banshees of Inisherin'”

Mendes har endnu engang slået sig sammen med sin “1997”-filmfotograf, den legendariske Roger Deakins, så vi kan uden tvivl forvente at se et hav af fantastiske skud, når “Empire of Light” får premiere herhjemme den 2. marts næste år.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: