Quentin Tarantino har siden starten af sin karriere hittet med film som “Reservoir Dogs” og “Pulp Fiction”, og med sin kommende “Django Unchained” ser det ud til, at den stime fortsætter.

Se også: Ny trailer og tv-spot til “Django Unchained”.

I et interview med MTV kan Tarantino nu afsløre, at han efter succesen med “Reservoir Dogs” planlagde en filmatisering af en af Marvel-universets mindre prominente superhelte.

Efter ‘Reservoir Dogs’ overvejede jeg at lave en ‘Luke Cage – Helt til leje’-film. Ed Pressman (amerikansk filmproducer, red.) ejede rettighederne på det tidspunkt, og vi talte om det,” forklarer Tarantino i interviewet.

Instruktøren fortæller videre, at han præsenterede skuespilleren Laurence Fishburne (“The Matrix”) for ideen, hvor det var meningen, at Fishburne skulle have spillet Cage. Efter sigende var “The Matrix”-skuespilleren faktisk også med på ideen, men det endte alligevel til sidst med, at Tarantino i stedet lavede “Pulp Fiction”.

Da “Luke Cage”-filmen ikke blev til noget, betyder det, at Tarantino aldrig har lavet en film om en tegneserie-superhelt. Instruktøren har dog ikke helt droppet tanken om at arbejde med superhelte-genren.

Min fornemmelse er, at hvis jeg skal lave noget lignende, så vil jeg lave min egen superhelt,” siger Tarantino til MTV.

Hvordan tror du, at en Quentin Tarantino-film om Marvel-superhelten Luke Cage ville have fungeret, og ville Laurence Fishburne have været den rette til rollen? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Slettet Bruger [111374056] 12 år siden

På daværende tidspunkt var Fishburne et helt fint valg, i dag er der dog et par bedre egnede skuespillere, der i dén grad har fysikken til rollen.
Gravatar

#2 KasperBS 12 år siden

Troede at han var blevet for gammel til at forsætte med at lave film?:)
Gravatar

#3 Geekalot 12 år siden

erm elsker Fishburne, men lige frem luke Cage ?

Skriv ny kommentar: