10 år efter “Zombieland” er det nu tid til “Double Tap” – Bill Murray kigger igen forbi.

Den sidste trailer til “Zombieland 2” er nu landet, og den er forbudt for børn.

Aldersgrænsen er endnu ikke officiel til “Zombieland: Double Tap” i Danmark, men også her forventes det, at den bliver forbudt for børn under 15 år.

Woody Harrelson, Jesse Eisenberg, Emma Stone og Abigail Breslin spiller igen hovedrollerne, ligesom denne trailer afslører, at der igen er en cameo af Bill Murray.

Det er “Deadpool”-makkerparret Rhett Reese og Paul Wernick, der har skrevet “Zombieland: Double Tap”, ligesom det var tilfældet med originalen – der er også comeback til instruktør Ruben Fleischer.

“Zombieland: Double Tap” får dansk premiere d. 17. oktober.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: