En Pixar-film er et univers i sig selv – og endda samlet. Med utallige Easter Eggs og referencer, som er at finde på tværs af fortællingerne, har der i løbet af flere år været spekulationer, om hvorvidt der er tale om et stort samlet univers, hvor Woody fra “Tog Story” er at finde ved siden af Lynet McQueen. Det valgte Disney at bekræfte for nogle år siden. Det betyder, at man kan forvente en masse koblingspunkter, når kommende Pixar-produktioner ruller over skærmen. Selve Pixar-studiet har ikke kommenteret spekulationerne, men der er stadig referencer at finde i deres nyeste film.

“Elementært” udkommer i danske biografer torsdag den 6. juli, men den har allerede været ude i USA siden 16. juni 2023. En række skarpe seere har iagttaget nogle af de call-backsEaster Eggs og referencer, som er at finde i baggrunden. Her kan du læse om nogle af iagttagelserne.

Bemærk: Listen er ikke komplet, og der kan være flere referencer i filmene. Hvis du spotter noget, må du gerne forklare dem i en kommentar i bunden af siden.

Klasseværelset A113

Klasseværelset med nummeret A113 på CalArts er meget særligt for de fleste medarbejdere på Pixar. De har nemlig haft undervisning i det lokale i løbet af deres studier, og det har en særlig plads i medarbejdernes hjerter; også instruktør for “Elementært”, Peter Sohn. Fordi lokalet genkalder så mange minder, indarbejdes en reference til A113 ind i hver eneste Pixar-film.

I “Elementært” finder man referencen ved togets ankomst til Element City, hvor handlingen foregår. På ankomstskiltet står der bogstaver “A”, “H” og “Al”. Bruger man det periodiske system til at fortolke bogstaverne, når man frem til det legendariske A113. Der er ingen grundstoffer kun med et “A” som fortegn. “H” står for hydrogen, som er det første grundstof, og “Al” står for aluminium, som er det 13. grundstof i systemet. Pixar har været ekstra kreative denne gang.

Pizza Planet-bilen fra “Toy Story”

Et andet Easter Egg, som er at finde i hver Pixar-film, er den ikoniske udbringningsvogn fra Pizza Planet. Vognen fik vi første gang at se i “Toy Story”, hvor Woody og Buzz Lightyear drager på eventyr uden for Anders’ rolige rammer. Denne gang kan man finde vognen i baggrunden af en scene i “Elementært”. Da ildpigen Ilena følges med sin mor ind til vandmanden Evans families lejlighed, går Ilena op i lejligheden, og moren står bagefter på gaden. I baggrunden kan man ænse vognen fra Pizza Planet.

Pizza Planet / Filmz.dk

“Partly Cloudy”

Den her reference er meget ligetil, men den kræver, at man har set Pixars kortfilm. I 2009 udgav Pixar kortfilm “Partly Cloudy”, som handler om skyen Gus, der har til opgave at skabe mennesker og dyr, som ikke er særligt nuttede og måske lidt farlige. Værst går det ud over hans tilknyttede stork, som skal levere alle skabningerne.

I “Elementært” er der fire slags folk, som er baseret på hver deres element. Kigger man på skyerne, aka. luftfolket, kan man hurtigt se det samme design i karakteren Gus fra “Partly Cloudy” som i skyernes udseende. Udover det er der også en plakat for kortfilmen i Element Citys biografer.

Partly Cloudy / Filmz.dk

Studio Ghibli

Pixar-referencer behøver ikke kun dække over produktionsstudiets egne produktioner. I “Elementært” henvises til animationsstudiet Studio Ghibli, som står bag Hayao Miyazakis “Min Nabo Totoro” og “Chihiro og Heksene”. Referencer kommer i form af hovedpersonen Evans søsters kæreste, som hedder Ghibli.

min nabo totoro

Flagstone-dæk fra “Biler”

Flagstone-dæk var det primære mærke, som Lynet McQueen, Bumle og de køretøjer anvendte i Pixars “Biler”-trilogi. Her blev de også brugt som udstilling: Den italienske bil Luigi anvendte dækkene til at lave et skævt tårn i Pisa i den første film. I “Elementært” er dækmærket blevet sponsor for det lokale opgør mellem Windbreakers og Cropdusters. Flagstone-mærket er at finde på skilte overalt på stadion.

Biler / Filmz.dk

Pixar-animator Ralph Eggleston

Ralph Eggleston gik desværre bort i løbet af 2022, og derfor har Pixar valgt at ære deres tidligere medarbejder med en reference. I Element City findes et spisested, som hedder “Spis ved Ralph’s Cafe”, opkaldt efter animatoren. Her kan man få mad for to cent, hvilket er et engelsk talemåde for at give udtryk for sine holdninger. Eggleston var kendt for sine klare holdninger, og han var en velanset sparringspartner blandt Pixars medarbejdere. Desuden gav han “Elementært”-instruktør Peter Sohn sit første job hos Pixar på 2003’s “Find Nemo”.

Forfilm: Dug og Carl fra “Up”

Med “Elementært” vender Pixar tilbage til deres velkendte format, hvor en kortfilm bliver afspillet, inden den egentlige film begynder. Denne gang er det med velkendte figurer: Nærmere bestemt Carl og Dug fra Pixars “Op”. Her følger de to karakterers mission om at forberede den perfekte date, som Carl skal på. Hvem den udkårne er, vides ikke, men tiden bliver brugt på at fremhæve den generthed, som Carl besad, inden ægtefællen Ellie blev en del af hans liv.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: