Den britiske photojournalist og dokumentarinstruktør Tim Hetherington er blevet dræbt, mens han dokumenterede konflikten i Libyen. Hetherington har tidligere instrueret krigsdokumentaren “Restrepo”.
“Restrepo”, som Hetherington instruerede sammen med Sebastian Junger, følger en deling af amerikanske soldater igennem deres 15 måneders tur i Korengal-dalen i det nordøstlige Afghanistan. Filmen følger mændene, fra de bliver sendt af sted, til de vender hjem igen. På det tidspunkt blev dalen betragtet som det farligste sted på jorden. Denne delings opgave var at rydde op i dalen og vinde de lokales tillid.
Filmen vandt Grand Jury Prize for bedste dokumentar på Sundance Festivalen og var Oscar nomineret.
Den 41-årige Hetherington blev dræbt sammen med hans kollega Chris Hondros af et mortarangreb under kampe mellem Gadaffis styre og oprørerne.
#1 Clint 13 år siden
#2 Therien 13 år siden
#3 mr gaijin 13 år siden