Emmy-vindende Jessica Gao får det kreative ansvar for MCU-serien “She-Hulk”.

Ved sensommerens Disney-event D23 Expo annoncerede Marvel-chef Kevin Feige yderligere tre MCU-serier til Disney Plus – formentlig med premiere i Phase 5.

Foruden “Ms. Marvel” og “Moon Knight” afslørede Kevin Feige også en “She-Hulk”-serie, som nu har annonceret sin kreative hjerne.

Det bliver den Emmy-vindende “Rick and Morty”-manuskriptforfatter Jessica Gao, der skal lede forfatterholdet bag “She-Hulk”, skriver The Hollywood Reporter.

She-Hulk blev den sidste centrale Marvel-karakter, som Stan Lee selv var med til at skabe.

I tegneserierne er hun advokaten Jennifer Walters, der får gamma-kræfter som Hulk.

Dem får hun fra sin fætter, Bruce Banner, som altså sandsynligvis bliver en del af MCU-serien “She-Hulk” på Disney Plus.

Læs også ‘Marvel-chef slår fast: Fans skal have Disney Plus for at følge med i MCU‘.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 HighFlyer15 5 år siden

Puha, det er virkelig meget ham Kevin har gang i. Håber han er mere over hvert projekt end hvad han var før, hvor vi fik den kedelige Captain Marvel, som havde så mange plotholes i sig at det gjorde helt ondt. Plus, Brie var ikke særlig godt instrueret. Der er en del scener som godt kunne have brugt et "let's take that one again, Brie! But this time, try this instead."

Skriv ny kommentar: