Siden den første “Alien” gav biografpublikum verden over mareridt tilbage i 1979 har det ikoniske monster spillet hovedrollen i syv film i alt. Havde man glædet sig til at stå ansigt til ansigt med det savlende monster i Ridley Scotts kommende ”Prometheus 2″, skal man dog indstille sig på at blive skuffet. Det ikoniske uhyre vil nemlig slet ikke dukke op i filmen. Det fortæller instruktøren.

Se også: Michael Fassbender bekræfter: Vil medvirke i “Prometheus 2″

”Monstret er væk. Kogt. Jeg synes, det bliver slidt med tiden. Der er en grænse for, hvor meget knurren man kan klare,” siger Ridley Scott til Yahoo Movies.

Alien-monstret, som også kaldes en xenomorf (en samling af de græske ord ‘xeno’ og ‘morf’, der betyder ‘fremmed’ og ‘form’), blev oprindeligt skabt af den schweiziske billedkunstner H.R. Giger.

Fravalget af Alien-monstret kommer dog ikke som den helt store overraskelse. Allerede i ”Prometheus” var Alien-figurens rolle reduceret kraftigt.

Det er den historie, Ridley Scott nu færdiggør med “Prometheus 2”, der altså bliver uden de slimede monstre med syre i stedet for blod.

”Vi blev nødt til at komme tilbage med noget mere interessant, og jeg synes vi har fundet det næste skridt,” siger Ridley Scott.

“Prometheus 2” forventes at få biografpremiere i 2016.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#11 Alfonsen 10 år siden

Måske roder jeg noget sammen, men er Prometheus ikke en prequel til den første Aliens så er det ikke lidt mærkeligt at fjerne en så stor del af historien.....med mindre han selfølgelig laver en 3ér evt en 4ér som ender med at binde historien på de 2 serier sammen,
Gravatar

#12 eskithekid 10 år siden

Ingen aliens, whatever, jeg er klar 2'eren! Ja tak, har glædet mig til den, siden nyheden kom ud! ;)
Gravatar

#13 MystiskeMox 10 år siden

Prometheus var en stor skuffelse, så han skal godt nok oppe sig i 2'eren og oven i købet uden alien. Nå ja ses skal den jo alligevel og så kan man jo stadig håbe på at den når højderne fra Alien og Aliens.
Gravatar

#14 dslacker 10 år siden

Bortset fra at "videnskabsfolkene" opførte sig pænt tåbeligt, så var det en vanvittig visuelt flot film. Og hvis man gad læse se nogle af de mange tolkninger så var der masser af mening i filmen.
Have You Got The Will To Be Weird - IMDB Profil:
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
Gravatar

#15 Mads47 10 år siden

#11 Jo og nej, filmen er ikke en direkte prequel. Det var aldrig meningen at den skulle give nogen konkrete svar Xenomorphs oprindelse. Men jeg er også 100% klar på en nr.2!, og det med at Xenomorph ikke kommer til at medvirke gør mig ikke en skid, den form for aliens er sku allerede så smadret af alt det AVP lort der har været. Syndes heller aldrig at Prometheus lage op til dem, ud over at hentyde til dem.
Gravatar

#16 KasperBS 10 år siden

Prometheus var fantastisk. Glæder mig til 2eren.
Gravatar

#17 Mr. Anderson 10 år siden

Alfonsen (11) skrev:
Måske roder jeg noget sammen, men er Prometheus ikke en prequel til den første Aliens så er det ikke lidt mærkeligt at fjerne en så stor del af historien.....med mindre han selfølgelig laver en 3ér evt en 4ér som ender med at binde historien på de 2 serier sammen,


Den var originalt skrevet som en prequal, men blev sidenhen skrevet om til sin egen film. Månen som de befinder sig på i Prometheus (LV-223), er også en anden end den som Ripley er på i Alien (LV-426).

Men Alien og Prometheus er jo to helt forskellige film. Alien er en gyser der hovedsageligt handler om monsteret, hvor Prometheus er en filosofisk film, der handler om skabelse, evolution, og magt. Så Prometheus mister ikke noget, ved ikke at have nogen Xenomorf.
"A day without laughter, is a day wasted." –Charlie Chaplin
Gravatar

#18 Kviesgaard 10 år siden

Som jeg ser det, så er Prometheus 2 vel mest henvendt til folk, der enten er fan af Ridley Scott eller den første Prometheus film. Begge dele kan også lade sig gøre.

Efter den første Prometheus film er jeg dog ingen af delene, da filmen rent personligt var en skuffelse for mig. Derfor regner jeg ikke rigtig med, at skulle se 2'eren.

Men hvis andre mener, at en 2'er er filmen for dem, ja så er der ( endnu ) frit valg på hylderne.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#19 Den fede 10 år siden

Kviesgaard (18) skrev:
Som jeg ser det, så er Prometheus 2 vel mest henvendt til folk, der enten er fan af Ridley Scott eller den første Prometheus film. Begge dele kan også lade sig gøre.


Øhh....er de fleste Ridley Scott-film ikke henvendt til dem der er fan af Ridley Scott?

Skriv ny kommentar: