Mens vi rykker tættere på udgivelsen af Ridley Scotts science-fiction-film, “Prometheus”, har instruktøren i et nyt interview åbnet lidt op omkring, hvad filmen indeholder – og hvad den ikke indeholder.

Se også: Første plakat til Ridley Scotts “Prometheus”.

Scott har tidligere udtalt, at “Prometheus” indeholder, hvad han kalder, DNA fra de tidligere “Alien”-film, men at den velkendte Xenomorph ikke vil dukke op.

Instruktøren fortæller nu: “Nej, absolut ikke. De [andre film] har presset citronen. Han er i Disneyland i Orlando. Jeg så ham i Disneyland, for fanden!

Scott kan dog endnu engang samtidig bekræfte, at den såkaldte Space Jockey rent faktisk dukker op i filmen. Han har altid undret sig over, hvorfor de andre film aldrig tog emnet op, så han følte, at der lå en historie gemt deri.

Damon Lindelof (“Lost”) har skrevet manuskriptet til filmen, der har Charlize Theron, Guy Pearce, Noomi Rapace, Idris Elba, Michael Fassbender og Patrick Wilson på rollelisten.

“Prometheus” har dansk premiere 31. maj næste år.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (51)
Gravatar

#51 Kaizer Soze 13 år siden

Imponeret?! Go CGI? :)

Skriv ny kommentar: