Fox 2000 har erhvervet rettighederne til Joe Haldemans roman “The Forever War” fra 1974, og instruktøren Ridley Scott planlægger at gøre det til sin første science fiction-film, siden han leverede de på hinanden følgende klassikere “Blade Runner” og “Alien – den 8. passager”.

Scott havde oprindeligt tænkt sig at følge disse to film op med “The Forever War”, men komplikationer vedrørende rettigheder forsinkede hans planer i et kvart århundrede.

”Jeg forsøgte at få gang i ‘Forever War’ for 25 år siden, og bogen er siden blevet mere rettidig og relevant,” forklarer Scott. ”Det er et science fiction-epos, en del af ‘Odyseen’ i stil med ‘Blade Runner’, bygget over en genial præmise.”

Bogen omhandler en soldat, der hverves til at bekæmpe en udenjordisk fjende fjernt ude i det ydre rum. Grundet rejser gennem sorte huller formår soldaten at leve i hundredevis af år, mens han selv kun ældes et par måneder – og han vender derfor tilbage til en yderst fremmedgjort hjemplanet.

“The Forever War” er ikke det eneste projekt, der snart vil bringe Scott tilbage til scifi-genren. Filmskaberen planlægger yderligere en filmatisering af Aldous Huxleys klassiske dystopiske sci-fi-historie “Fagre nye verden” fra 1932.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 Highland Park 16 år siden

FOR F***** DA HVOR LYDER DET MÆGTIGT!!!

Det var så dagens udbrud. Nu vil jeg vende tilbage til min morgendvale og den gudsbenådede kaffe...
med et smil om læben. Nååårj hvor jeg glæder mig!
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#2 thomasegebaek 16 år siden

JAAA!!!

"Det er et science fiction-epos, en del af 'Odyseen' i stil med 'Blade Runner', bygget over en genial præmise."

for satan hvor lyder det fedt mand :D ridley laver scifi!!!
Gravatar

#3 dragelarve 16 år siden

Genialt! Der bliver simpelthen lavet for få sci-film for tiden.

Kan heller ikke vente til Avatar fra Cameron - mums!
Gravatar

#4 Highland Park 16 år siden

#3: Jeg er sgu bange for, at den gode Cameron med "Avatar" disker op med en omgang sygt avanceret hi-tech-lir à la da "Aliens" havde premiere. Det bliver fandeme vildt.
Og så Scott og sci-fi! Jeg bliver sgu helt blød i knæene...
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#5 Daywalker 16 år siden

WTF!!! Jeg skrev en historie med et noget lignende koncept for for 2 måneder siden for at kunne lave en space opera comic... og nu siger de til mig, at der allerede findes en bog med den historie.
Dog er der betydelige forskelle her og der, så det burde være okay.

Men glæder mig da. Det ser vildt spændende ud.
Don't worry... An Anti-fortress gun can not touch me, because I am not a fortress.
Gravatar

#6 filmz-Bruce 16 år siden

Back on the chaingang!!! Here kitty kitty....
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#7 duuk74 16 år siden

Det er jo ren fløde for mine filmører.
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#8 Highland Park 16 år siden

Og bacon for Davenports?
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: