Art Directoren Roger Christian, der flere gange har arbejdet sammen med instruktøren Ridley Scott, fortæller, at Scotts kommende “Alien”-prequel – måske ikke overraskende – vil blive i 3D.
Roger Christian, der fornyligt talte med Scott, antyder også, at der muligvis vil blive tale om en trilogi: ”… jeg håber, han genopliver tre film til. Fansene – alle – ønsker det.”
Den kommende film vil blive en forhistorie til Scotts egen klassiker “Alien – Den 8. passager” fra 1979, der lagde grundstenen for den omfattende franchise med de syreholdige rummonstre.
Filmen vil foregå omkring 30 år før den første film og fokusere på en enkelt alien.
Klik her for at læse flere nyheder om Ridley Scotts nye “Alien”-film.
#61 filmz-ab 14 år siden
Jo, han har været væk (ifølge mig) i mange år med middelmådige og hamrende konservative film, som i bedste fald var, ja middelgode. Jeg ved godt du er en stor fan af manden, men dette ændrer ikke en døjt, at manden er så meget overgået af så mange andre underholdnings instruktører.
#62 filmz-ab 14 år siden
Camerons version er for mig en bedre film. Ganske enkelt. Han overgik Scott. Scorsese har for mig kun lavet en dårlig, og en enkelt eller to middelmådige, resten fandt jeg glimrende og nogle endda helt mesterlige, og det gælder lige fra Taxi Driver til Aviator og Departed.
BN.
Er dog helt enig med dig. Ved godt du har nydt nogle af Scotts nyere film, mere end mig, men jeg synes bare ikke han er så god længere. Jeg håber virkelig robin hood bliver fed. Det gør jeg. Ved ikke om jeg er enig i, at Scotts popularitet er større. Han tjener f.eks næppe mange mange med nogle af hans seneste film. Vi skal tilbage til Gladiator tid, for at finde en populær film af hans hånd.
#63 filmz-Bruce 14 år siden
Nej det gør det ikke, eftersom den døjt ikke er indskrevet med blæk som facit. Jeg er helt enig med dig i, at andre underholdnings instruktører overgår Ridley, men vi bliver så aldrig enige om, hvad underholdning dækker over og derved er vi sikkert rygende uenige alligevel. Ridleys største bedrifter ligger 30 år tilbage i tiden, med et par klassikere, som Kubrick og Hitchcock sikkert gerne havde delt mellem dem.
Derudover har han et utal af højkvalitets film på repertoiret, som gør mainstream begrebet ære.
Han var ikke engang i nærheden og selv med hans største overdådige action kompositioner, er han langt under den skuespils standard som en middelmådig Ridley Scott film indeholder. Body of Lies har langt bedre skuespil end Avatar f.eks. Men glimmer og brag har det med at tage fokus fra de svage sider!
#64 filmz-ab 14 år siden
Og så vidt jeg husker, så var Ripley nomineret til oscar i Camerons version,og ikke i Ridleys. Jeg synes klart skuespillet er bedre i Camerons i dette tilfælde. Jeg er enig i, at Body of Lies har bedre skuespil end Avatar, men Avatar er en bedre film :-)
Jeg ved ikke om vi helt er så uenige om underholdning. Nu er Scotts film jo også en underholdning, blot nogle af dem vel at mærke, over i den intelligente ende (som hos Nolan), men ikke desto mindre underholdning.
#65 Highland Park 14 år siden
Det var så lidt. :D
Ja, det er godt nok smart. :)
Har I så måttet købe flere 3D-briller?
#66 filmz-Bruce 14 år siden
Så er det mærkeligt den ligger 9 pladser under Alien.
På den anden side så kunne jeg ikke være mere ligeglad end med IMDB, fordi de afgivne stemmer på ingen måde behøver at være kompetente udi det de skal bedømme og fordi der er en tendens til, at action og mainstream i særdeleshed lever højt på sine fanboys.
I det lys er det en endnu større bedrift, at en film som Alien, så mørk, minimalistisk og genreskabende, har formået at gøre så opmærksom på sig selv.
Filmhistorien bedømmer og der er ingen tvivl om, at Alien er klassikeren og Aliens opfølgeren.
Alien er en ensemble film, hvor Ripleys rolle ikke er fremtrædende førend til sidst. I Aliens har hun fra start til slut hovedrollen, som Sylvester Stallone i en Rocky film. Jeg ville også være skuffet, havde jeg ikke været nomineret i 1987, når Mary Elizabeth Mastrantonio kunne nomineres for Color of Money.
Visuelt utroligt indtagende, men begge ender på 7/10 for mig.
Indtil videre har Nolan ikke turdet betræde emner af realpolitisk eller historisk karakter og har derfor ikke i hverken historisk eller nutidig kontekst turde behandle emner, som er oppe i samtiden, religiøse som politiske. Det er mine øjne MINDST ligeså intelligent, som at tage sci-fi, trylleri og omvendt kronologi op i film, uanset disse er nok så spektakulære.
Og i hans fantasiunivers, har Nolan stadig vej op til både Alien og Blade Runner!
#67 filmz-ab 14 år siden
Men dette ændrer så ikke så meget på det faktum, at hun er bedre i Camerons, og spiller meget bedre, og er blevet ikonisk.
Nej, Nolan har ikke beskæftiget sig med realpolitik, historiske karakter (han ville dog ha lavet Aviator i sin tid) eller religiøse temaer. Jeg ved ikke om han ikke tør at begive sig ud i dette, måske gør han det, når tiden er inde til de projekter. Body of Lies var da så også fesen på dette område, hvor scott beviser, at han ikke magtede disse temaer. Men film som Syriana var da ret vellykket med disse temaer. Og intelligent. For mig gælder det nu nok mere, at manden laver kvalitets film, og ikke så meget om man berører bestemte emner.
#68 BN 14 år siden
Hvis vi tager perioden 2001-2009, så er det faktisk kun 'Kingdom of Heaven - DC' jeg regner for at være noget særligt .
Jeg synes, at 'Blackhawk Down', 'Matchstick Men' og 'A Good Year' var seværdige, men heller ikke mere end dét. Og det er kun den sidstnævnte jeg kunne finde på at købe en dag - og det primært fordi min kone godt kan lide den. Selv vil jeg betegne den som en charmerende, luftig bagatel, som har den egenskab at den kan gøre mig i godt humør. Men en uundværlig film er det så langt fra .... hvis altså ikke lige det var for min kone. ;-)
De sidste 20 år er der efter min mening gået lang tid mellem Ridley Scott's virkelig gode film:
'1492 - Conquest of Paradise' (1992) ... 'Gladiator' (2000) ... 'Kingdom of Heaven' (2005)
#69 filmz-Bruce 14 år siden
Jeg forstår slet ikke udsagnet "...alt det Ridleys havde ..." fordi det netop er det Camerons ikke har, men i stedet laver en helt anderledes film, med udgangspunkt i action og et ensemble af skuespillere, som INTET har tilfælles med det cast Ridley havde. Ensemblet i 2'eren var et studie i 80'er tough guys og tilhørende oneliners, som absolut da er underholdende, men INTET har tilfælles med det fremragende skuespil og dialog, som Alien havde. Ingen kommer i nærheden af de syv gutter og kvinder på Nostromo.
Vi ser komplet modsat på, hvad der gør en god performance. Ih ja, Ripley er sej og ikonisk i Aliens med nogle "come on bitch" replikker, men det diametralt modsatte af i Alien, hvor hun netop giver skuespil, som giver os indblik i, hvad ægte frygt er.
Jo det er jo så netop det det gør. Sej og ikonisk, fordi hun huskes bedre for en performance som er mere Arnold Schwarzenegger end menneskelig. Hun er en langt større kvindelig actionfigur på baggrund af sine handlinger og frygt i 1'eren, end på grund af en iscenesat 80'er actionfigur i 2'eren, som lå i forlængelse af tidens trend, Bruce Willis, Arnold og Sylvester.
Hvilket han netop beviste at han gjorde, ved at jonglere med flere udenrigspolitiske temaer med både referencer til George Bush æraens doktriner, sat op mod alternativet, en intellektuel af slagsen, som ikke er bange for at sætte sig ind i modpartens levevis og kultur uden at være nedladende overfor den. Og ved at give os en arabisk efterretningstjeneste, som netop lever op til navnet og med færre midler at opnå sine mål med list, end teknologi. En film som jeg ved første syn var lidt skuffet over, men som i den grad overraskede mig ved andet syn, at der netop lå langt mere under overfladen.
Hvad jeg godt kan lide ved Ridley Scott er hans politiske ukorrekthed, når han skruer en sådan film sammen. Syriana stinker langt væk, som mange lignende film lavet i George Bush perioden af, at der skal laves en rigtig kritisk film om USA's engagement og som samtidig skal ose af at være intelligent. Scott laver den mangesidige version, nøjagtig som med Kingdom of Heaven og giver os flere varianter over både skurke og helte og tak for det!
#70 BN 14 år siden
Selvom dette måske nok kan være sandt, så er der to nuancer der bør med i den sammenhæng:
1) Mennesker er forskellige. Og mentaliteten og tonen blandt et hold soldater er indlysende nok anderledes end mentaliteten og tonen blandt nogle fragtarbejdere.
2) Der er jo en bestemt idé med introduktionen af soldaterne og deres overdrevne, militante manerer, og det er den morsomme kontrast der er mellem deres "Her kommer vi og giver uhyrerne tæsk !"-jargon og så de følgende scener, hvor de løber skrigende og rædselsslagne rundt og ikke ved hvad de skal gøre med alle deres talenter. :-D