Peter Jackson er manden bag “Ringenes herre”-trilogien – men ny bog afslører, at det kunne være endt med én enkelt film instrueret af Quentin Tarantino.

Tilbage i 1998 arbejdede Peter Jackson på en “Ringenes herre”-filmatisering for den #MeToo-ramte Harvey Weinstein og selskabet Miramax.

Og havde Weinstein fået sin vilje, så havde verden fået en ganske anden udgave af “Ringenes herre”, end den du kender i dag.

Harvey Weinstein troede nemlig ikke på idéen om en trilogi. J.R.R. Tolkiens “Ringenes herre”-bøger skulle i stedet koges ned til én enkelt film på to timer.

Hvis Peter Jackson nægtede at gøre, som Weinstein ville have det, så truede producenten med at give projektet videre til Quentin Tarantino, skriver The Guardian.

Balladen endte dog med, at Jackson fik lov til at tage sit projekt med væk fra Weinsteins Miramax og videre til New Line Cinema.

Resten er historie. “Ringenes herre”-trilogien modtog i alt 17 Oscars og solgte biograf-billetter for 2,9 milliarder dollars.

Aktuelt arbejder Amazon på en prequel-serie til “Ringenes herre”, der bliver historiens dyreste serie.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Johnny42 6 år siden

Elsker Tarentino og stort set alle af hans film, men denne version ønsker jeg godt nok ikke at se. De burde dog have vejet Hobitten for let og vurderet, at den kun kunne holde til en film på op til tre timer, eller eventuelt max 2 film på hver op til 2 timer.

Dog kunne man godt lave en Tarentino version af middle-earth, hvor man tog en lille afkrog af det og gjorde den ultra voldelig, ultra dyster, men ikke med Ringenes Herre bogen.
Gravatar

#2 The one is back 6 år siden

Jeg kunne godt tænk mig en Tarentino series af et eller anden Forgotten Realms world
Gravatar

#3 Mejse 6 år siden

der er rigtig mange fantasy universer, hvor han kunne lave noget interessant, tror ikke Ringenes Herre er et af dem, men kunne sagtens se ham lave noget i sådan et univers.

Skriv ny kommentar: