Produceren Rob Tapert fra Sam Raimis Ghost House Pictures fortæller i et interview, at han var ret nervøs med hensyn til den kommende genindspilning af Raimis kulthorrorfilm “The Evil Dead” fra 1981.
Tapert siger: ”Det tog lang tid, før vi kom til det punkt, hvor vi besluttede at genindspille den. Det pudsige er, at intet er som man forestiller sig det. Vores originale idépåfindere og vistnok Bruce [Campbell, fra de orinale ‘Evil Dead’-film] og jeg selv var langt mere imod at genindspille filmen, end Sam var.”
Desuden kan produceren fortælle, at de vil se projektet meget omhyggeligt an: ”Jeg snakker med Bruce Campbell hver anden dag, og han siger: ‘du skulle se mit messageboard og alle de beskeder, hvor der står: lad nu nu være med at lave den!’ Så vi vil i hvert fald træde meget forsigtigt. Så længe vi forbliver troværdige overfor den oprindelige idé til ‘Evil Dead’, hvilket var at vi ønskede at støde og straffe publikum, vil de, der elsker den være tilfredse.”
”Vores intentioner er at præsentere dette for en helt ny generation i noget, der ærer alle de folk, som var vilde med den, men som stadig giver dem en ny og spændende oplevelse, som de ikke forventede. Det er udfordringen, og forhåbentlig hvis det lykkes, vil det være noget af æren,” tilføjer Tapert.
Raimi skrev, instruerede og producerede den originale “Evil Dead”, der følger en gruppe venner, som tager til en fjern hytte i en skov, hvor en ubeskrivelig ondskab lurer. Filmen fik de to fortsættelser “Evil Dead II – Udrydderen” og “Army of Darkness”.
Instruktøren Raimi vil dog ikke kunne findes bag kameraet på det kommende remake, så Ghost House er på udkig efter en instruktør, der skal genopfinde den berømte filmserie, inden et manuskript bliver skrevet. Kultskuespilleren Campbell vil ej heller gentage sin rolle som antihelten Ash i produktionen.
#11 filmz-omega2005 19 år siden
Ja lad os se sådan en 4'er istedet, i samme stil som de gamle :D Nej hvad fanden tænker de på, lave en genindspilning .. latterligt forsøg på at score kassen, men det tror jeg egentlig ikke den komemr til alligevel for jeg tror sku ikke der er ret mange Evil Dead fans som vil se den alligevel :)
#12 Bohemian 19 år siden
#13 nakalay 19 år siden
#14 lasse78 19 år siden
Et remake af "Evil Dead", hmmmm selvfølgelig vil jeg se den også selv om jeg syntes den gamle var vildt fed. Hvad mon nye kræfter kan gøre? og jeg tager sku ik skade af at se endnu en "evil film" jo flere jo bedre.
Jeg går uheldigvis ind for "remakes", spørg mig ik hvorfor KA IK GØRE FOR DET huuulk hehe