I sidste måned kunne “Terminator Salvation”-instruktøren McG afsløre, at han har snakket med Robert Patrick, som spillede den dødbringende T-1000 i “Terminator 2”, om en rolle i det næste kapitel af “Terminator”-serien.

Nu kan skuespilleren selv bekræfte, at han er blevet tilbudt rollen i den potentielle femte film i sagaen om menneskehedens kamp mod maskinerne.

”Ja, vi har talt om det,” udtaler Patrick til Faer.net. ”Jeg er interesseret. Jeg lyttede til, hvad han havde at sige. Jeg anede ikke, at han overvejede det. Jeg er vild med McG. Han er en fantastisk fyr, og jeg har kun gode oplevelser med at arbejde med ham – jeg medvirkede i “Charlies Angels 2” og “We Are Marshall”. Og jeg kan sandelig ikke komme i tanke om andre end ham, der kan takle “T4” lige nu. Jeg synes, han har både energien og lidenskaben til det. Jeg ved, han er fan af filmene. Jeg tror, han vil lave et fantastisk stykke arbejde. Jeg er insteresseret i at finde ud af, hvad Christian Bale gør med John Connor. Jeg er insteresseret i at se hele oplægget til det. Det er tydeligvis en fantastisk franchise.”

Patrick, som i så fald skulle spille den videnskabsmand, der i sidste ende lægger fundamentet for den ustoppelige Terminator-prototype T-1000 fra “T2”, fortsætter:

”Men vi mødtes og talte om det, så vi får se, hvad der sker. Sci-fi-genren – og især den figur – er noget, jeg er særligt stolt af. Det var det, der gav mig mit store gennembrud. Og det er en rolle, jeg har måtte leve med lige siden, og jeg bærer den på en måde med mig, hvorend jeg tager hen – på godt og ondt. Så naturligvis er den mig meget kær og særlig. Det var en virkelig særlig tid. Den franchise betyder meget for mig. Alle de mennesker var skønne at arbejde sammen med. Jeg er vild med dem alle: Jim Cameron og Arnold og Linda og Eddie. Det var en virkelig, virkelig særlig tid i mit liv.”

Hvornår, den femte “Terminator” sættes i produktion, afhænger angiveligt af, hvordan “Terminator Salvation” modtages. Den forestående film om kampen mod Skynets dræbermaskiner skulle være den første i en ny planlagt trilogi, hvor “Terminator 6” til slut skulle binde alle de tre nye film sammen.


Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 Wholsie 11 år siden

Hmm.. Lyder da sådan pænt interessant vil jeg da sige..
Men altså hvis det scenarie vil udspille sig i filmene..
Må det jo betyde at der vil være nogen menmesker der er gået over på maskinerne/SkyNet´s side.. Og det vil da være rimeligt underligt, da SkyNet´s eneste formål med krigen er at udslette os mennesker, Hvorfor skulle en top brilliant mega klog super computer der har udviklet kunstig intelligens og som selv har udviklet flere typer terminatorer, dræbermaskiner og en tidsmaskine endda, over hovedet have have brug for et menneske til udvikle opgraderede terminator´er som T-1000.. og hvorfor i hede hule h.....
skulle et menneske gide hjælpe SkyNet med det.. som har smadret og dræbt alt det man har kært.. wired siger Jeg bare.. Men hvis filmen bliver til noget må der jo komme en (forhåbentlig) logisk forklaring på det.. Og for guds skyld må vi da ikk håbe på at Kristanna Loken vender tilbage som videnskabs-kvinde der udviklede T-X.. for hun er da ikk lige frem verdens bedste skuespiller men dog meget køn alligevel.. hehe :-D
Gravatar

#2 Norrah 11 år siden

#1 Mon ikke skynet er begrænset til et vidst omfang. Den er vel ikke i stand til at udvikle "ny" teknolig. Tror den er begrænset til er forbedre det den allerede kender til!?

Har kun set 1'eren og 3'eren en gang, så jeg spiller klog på noget :), prøver blot at retfærdiggøre det.
Gravatar

#3 ScumBag 11 år siden

#2

Du har ikke set nr. 2?!! Kom så afsted!
----------------------------------------
"Bitter Sport" - "Trekantet, Upraktisk og Ond"
Gravatar

#4 Norrah 11 år siden

#2 op til flere gange... Har bare kun set 1'eren og 3'eren en gang...
Og det er jo sjovt nok dem som har mest brugbar info med hensyn til skynet.

3'eren mest af alt, hvis vi går ud fra at vi "har ændret" tiden.
Gravatar

#5 mrghostface 11 år siden

Norrah skrev:
#1 Mon ikke skynet er begrænset til et vidst omfang. Den er vel ikke i stand til at udvikle "ny" teknolig. Tror den er begrænset til er forbedre det den allerede kender til!?

Hvorfor skulle den være begrænset til et vidst omfang? og hvilket omfang er der tale om?
Den var da klog nok til at overtage alle computere i hele verden og starte en atomkrig samt tage store dele af menneskedens overlevende til fange.
Vi er enige om at den har en kunstig intelligens. Men hvorfor skulle den så ikke kunne opfinde noget nyt? Den er jo for pokker intelligent. Det indebærer jo lidt at den kan tænke selvstændigt, hvilket igen kræver at den har tanker. Hvis den ikke kan opfinde noget nyt, så ville det også betyde at den ikke ville kunne tænke selv, da selve handlingen at tænke og lave overvejelser (som fx "skal jeg dræbe alle mennesker?" eller "skal jeg agere virus og inficere alle internet-opkoblede computere?") kræver at den finder på det selv. Det er altså nyt for den. Hvis den var begrænset til at kunne forbedre ting, så ville det betyde at dens kode var skrevet til kun at analysere designs og forbedre pågældende designs. Men den ville igen skulle vide explicit hvad der skulle analyseres og hvordan den kan se om det kan forbedres samt på hvilken måde det kan forbedres. Var den bygget sådan op ville den aldrig kunne klassificeres som "kunstig intelligens" og den ville slet ikke kunne stille sig selv spørgsmål eller finde på at overtage hele verdens it-systemer.
Gravatar

#6 neran 11 år siden

#1

I traileren til Terminator Salvation kan man muligvis finde en forklaring.

Der bliver fortalt, at maskinerne er begyndt at tage mennesker til fange, så mon ikke det kan have noget med det at gøre?


Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
Gravatar

#7 mrghostface 11 år siden

neran (6) skrev:
#1

I traileren til Terminator Salvation kan man muligvis finde en forklaring.

Der bliver fortalt, at maskinerne er begyndt at tage mennesker til fange, så mon ikke det kan have noget med det at gøre?


Tror du ikke mere at
ham der terminatoren, som tilsyneladende tror han er et menneske, er produktet af at de tager mennesker til fange - så de kan lave dem om til cyborgs, der kan infiltrere menneskene meget lettere, pga deres menneskelighed. Det synes jeg virker mere sandsynligt.
Gravatar

#8 neran 11 år siden

Tror du ikke mere at Se spoiler >>

ham der terminatoren, som tilsyneladende tror han er et menneske, er produktet af at de tager mennesker til fange - så de kan lave dem om til cyborgs, der kan infiltrere menneskene meget lettere, pga deres menneskelighed. Det synes jeg virker mere sandsynligt.


Hvem siger at der skal kun være
et formål med at de tager mennesker til fange? Hvis de nu kan bruge nogen af menneskerne til andre ting. Ellers kan det jo være, at Robert Patricks rolle laver T-1000 som våben mod maskinerne, men Skynet fanger ham og får den omprogrammeret? Også en mulighed.

Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
Gravatar

#9 Waldca 11 år siden

I den første film fortæller Kyle at menneskene blev taget til fange og holdt som slaver
Gravatar

#10 thomas040 11 år siden

hvordan kan bekræfte noget som kun er måske?
Failure is a zero out.

Skriv ny kommentar: