Selvom “The Twilight Sage: Breaking Dawn – del 2” på nuværende tidspunkt står til at være den sidste film i den utroligt populære saga, så har Lionsgate udtalt interesse i at lave flere film, hvis Stephanie Meyer skriver flere bøger – hvilket hun overvejer at gøre.
Se også: ”The Twilight Saga” forsætter måske efter “Breaking Dawn”.
Skulle det blive til flere historier om de romantiske vampyrer og varulves kamp om Bella, så kommer det dog højst sandsynligt til at blive uden pigernes udødelige idol, Robert Pattinson, som ikke virker synderligt interesseret i at lave flere “Twilight”-film.
”Jeg ville være nysgerrig omkring, hvad Stephanie ville skrive, men jeg ville nok være for gammel – jeg er allerede for gammel,” udtaler Pattinson.
At Pattinson mener, han er ved at blive for gammel til at spille en udødelig vampyr, som aldrig ældes, kan der muligvis være noget om, eftersom han allerede har spillet rollen siden 2008’s “Twilight”.
Før fans behøver bekymre sig om fremtiden, vil de kunne nyde nuet med “The Twilight Saga: Breaking Dawn – del 2”, når den får premiere senere på året.
#1 David Munch 12 år siden
#2 the_paki_don 12 år siden
#3 Lord Beef Jerky 12 år siden
#4 Therien 12 år siden
#5 Alex- 12 år siden