Warner Bros. har på opfindsom vis netop offentliggjort de første klip fra Lana Wachowskis “The Matrix Resurrections”, inden den fulde trailer lander på lørdag.

Hvis du var Keanu Reeves, hvad ville du så vælge? Den røde pille? Eller den blå? Valget er dit, når du skal vælge hvilken trailer-teaser, du vil se.

Teaserne er blevet offentliggjort på hjemmesiden thechoiceisyours.whatisthematrix.com og afhængigt af, hvilken pille du vælger, får du vidt forskellige klip og voice overs.

Hvor begge teasere fortæller det nøjagtige tidspunkt på dagen (tjek dit ur, når du ser klippene), er det med modstridende formål. Den røde teaser vil tage dig ud af illusionen og ind i den virkelige verden, mens den blå teaser forsøger at holde dig fanget i simulationen, der er The Matrix.

Se dog gerne begge teasere flere gange, da det ikke er de samme klip, man ser hver gang.

Det er en opfindsom måde at vise os, hvad vi kan forvente os, når traileren får premiere på lørdag, og set fra min plads bag skærmen, er det en utroligt effektiv måde, at få hypen i gang.

Du kan tage valget mellem rød og blå (eller tage dem begge — vi siger det ikke til nogen) lige her.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: