Roland Emmerich er snart tilbage med endnu en sci-fi-actionfilm om en katastrofe, der truer jordens undergang.
I “Moonfall” bliver månen på mystisk vis slået ud af kurs med retning mod Jorden. En tidligere astronaut og nuværende NASA-medarbejder (Halle Berry) har en idé om, hvordan man stopper kollisionen, men kun hendes tidligere kollega (Patrick Wilson) og en konspirationsteoretiker (John Bradley) tror på hende. Derfor må trioen selv begive sig ud for at redde Jorden — men de finder snart ud af, at månen slet ikke er, hvad de troede.
Ud fra beskrivelsen kan man næsten kun forestille sig en utroligt skør og ekstrem film — og det er lige dét, “Independence Day”-instruktøren giver os i den nye trailer.
Over for Wilson, Berry og Bradley kan vi blandt andre se Donald Sutherland (” Invasion of the Body Snatchers”) og Michael Peña (“End of Watch”).
Læs også: “Halle Berry dropper transrolle — siger undskyld”
Emmerich har skrevet filmen i samarbejde med Spencer Cohen (“Extinction”) og Harald Kloser, der tidligere har arbejdet sammen med instruktøren på hans anden katastrofefilm “2012”.
Lionsgate står bag “Moonfall”, der får dansk premiere den 24. februar 2022.
#1 Pistolprinsen 3 år siden
#2 sraw rats 3 år siden
You saw Catwoman at the movies!!!
#3 aeries 3 år siden
I'm in :)
#4 thomas040 3 år siden
#5 Reborn Sith 3 år siden
#6 Ronnie Barnhardt 3 år siden