Mens vi stadig venter på at filmen “Hellboy”, baseret på Mike Mignolas tegneserie af samme navn, skal få premiere herhjemme, fortæller Ron Perlman, at der med sikkerhed bliver lavet en “Hellboy 2”.

Perlman vender i fortsættelsen tilbage som Hellboy, og Guillermo del Toro skal atter stå bag kameraet. Perlman håber desuden på, at Selma Blair og John Hurt vil gentage deres roller i den kommende film.

Perlman understreger dog, at “Hellboy 2” ikke ligger lige rundt om hjørnet, da der endnu ikke er skrevet et manuskript.

Skuespilleren, som til foråret skal instruere filmen “Wooden Leg”, fortæller desuden, at han ville være villig til at medvirke i en film-version af tv-serien “Beauty and the Beast”, hvor han spillede sammen med Linda Hamilton, hvis manuskriptet er godt nok.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Yoda 20 år siden

Jeg ser frem til endnu en omgang med eminente Perlman. Han er suveræn i rollen.....
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."

Skriv ny kommentar: