Produceren Ronald D. Moore udtalte sig for nyligt om den kommende “Caprica” tv-film, der foregår 51 år før begivenhederne i serien “Battlestar Galactica”.
Moore udtaler ”Ideen er at vise en verden, vi ved er dømt til undergang, og der er en følelse af ildevarslende frygt, der samler sig over alle karaktererne.”
Moore fortsætter med at fortælle om, hvordan tidsperioden i “Caprica” blev bestemt ud fra “Battlestar Galactica”: ”Da vi lavede miniserien [‘Battlestar Galactica’] sagde vi, at ingen havde set eller hørt fra Cylonnerne i 40 år, men vi blev aldrig specifikke omkring det. Så det giver os rammer for, hvor længe krigen kan have varet.”
Omkring den kommende afslutning på “Battlestar Galactica” tilføjer han, at det er den definitive slutning på serien: ”Måden, hvorpå vi slutter ‘Battlestar Galactica’, åbner ikke for mere. Det er i sandhed slutningen på sætningen.”
Alle tråde vil desuden blive bundet sammen inden det sidste sekund af “Galactica” er kørt over skærmen. Der vil ikke være ubesvarede spørgsmål hængende, der først kan besvares, hvis “Caprica” bliver en serie: ”Jeg kan helt sikkert sige, at spørgsmål, der bliver rejst i ‘Battlestar’, bliver besvaret mod slutningen af ‘Battlestar’,” fortæller Moore.
”Vi har skilt de to serier ud. Vi gemmer ikke noget fra ‘Battlestar’-mytologien til ‘Caprica’ og omvendt.”
Hos thrfeed.com kan man endvidere læse, at Sci Fi Channel måske vælger at springe tv-filmen “Caprica” helt over og i stedet hopper direkte til at lave serien.
#1 filmz-phoenix8 16 år siden
men hvem ved måske jeg en dag kan spise mine ord igen.
Med hensyn til Battlestar er det da kun glædeligt at det slutter når det slutter ;), og kan næsten ikke vente til at se de sidste eps af s4!