“In Bruges”-instruktøren Martin McDonagh arbejder for tiden på sin næste film, “Seven Psychopaths”, hvortil der nu er blevet føjet tre nye navne til rollelisten. Det drejer sig om Woody Harrelson, Tom Waits og Olga Kurylenko.

Se også: Rourke dropper “The Expendables 2” til fordel for “Seven Psychopaths”.

Det er tidligere blevet reporteret, at Micky Rourke skulle have haft rollen som en psykopatisk gangster i filmen, og at Rourke rent faktisk måtte takke nej til en rolle i “The Expendables 2” for at kunne medvirke i McDonaghs film. De to er dog desværre kommet på kant med hinanden, og Rourke er endda gået så langt som offentligt at omtale McDonagh og hans film ganske negativt. Rourkes rolle er derfor i stedet gået til Harrelson.

“Seven Psychopaths” omhandler Marty, en hårdtprøvet manuskriptforfatter i Hollywood der bliver indblandet i sine venners illegale hundetyverier. Problemer opstår for alvor, da de vælger at kidnappe en gangsters hund.

På rollelisten finder man desuden Colin Farrell, Sam Rockwell og Christopher Walken. Filmen er sat til udgivelse i slutningen af 2012.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 rammy 13 år siden

Tom Waits og Micky Rourke havde ellers været en drøm!
Grindhouse-geeks, horror-buffs, gore-hounds & exploitation-aficionados! Velkommen til www.sorensencinema.blogspot.com
Gravatar

#2 Silver666 13 år siden

Er Rourke ved at brænde sine broer endnu engang?
Gravatar

#3 TP-DK 13 år siden

Woody Harrelson er en af mine favorit skuespillere så den her nyhed gør mine forventninger til filmen endnu højere.
"I'm single! I love being single! I haven't had this much sex since I was a Boy Scout leader!"

Skriv ny kommentar: