Siden Disney købte Lucasfilm i slutningen af 2012 har de haft travlt med at smede kuglerne til en helt nye “Star Wars”-franchise. Instruktøren J.J. Abrams arbejder lige nu på den kommende ”Star Wars: Episode VII”, men også Gareth Edwards og Josh Trank gør deres til at sparke nyt liv i de gamle rumhelte med to såkaldte spin-off-film baseret på karakterer fra “Star Wars”-universet.
Se også: ”Game of Thrones” bedste sværdfægter tilføjet “Star Wars: Episode VII”
For nogle uger siden kunne vi her på Filmz berette, at dusørjægeren Bobba Fett og Han Solo får hovedrollerne i én af de annoncerede spin-off-film. Og nu ser det ud til, at Jedi-lærermesteren Obi-Wan Kenobi får hovedrollen i den anden.
“Oprindeligt var planen, at spin-off-filmene ville holde sig fra alle Jedi- og Sith-karakterer, men den store efterspørgsel og popularitet for Obi-Wan Kenobi har givet folkene bag andre ideer, og de er nu begyndt at arbejde på en film om ham”, siger en anonym kilde til hjemmesiden Slashfilm.com.
Taler rygterne sandt, er det ikke utænkeligt, at Ewan McGregor, der spillede Kenobi i George Lucas’ prequels, vil indtage filmens hovedrolle. Skuespilleren har nemlig flere gange sagt, at han meget gerne vil gentage sin rolle som Obi-Wan Kenobi.
#11 Andreas Ebbesen Jensen 10 år siden
#12 Den fede 10 år siden
Ja, hold op hvor er det vildt, han skrev B....i stedet for K!!!! Jeg har ikke grint så meget, siden jeg læste en artikel hvor et af G'erne var et H. EPIC!