meningsmåling dropper biografen ny aftale 17 procent / Filmz.dk

Så mange vil fravælge biografen efter historisk aftale om PVOD


Flere filmfans vil fravælge biografen som konsekvens af AMC-aftalen med Universal Pictures.

Normalt går det cirka tre måneder mellem en biografpremiere til hjemmebiografen. Den eksklusive periode omtales også som biografvinduet, hvor biograferne eksklusivt kan tjene penge på at sælge visninger af en film.

Den periode er på vej til at blive dramatisk forkortet efter den historiske aftale imellem verdens største biografkæde – AMC – og Hollywood-giganten Universal Pictures.

I første omgang gælder aftalen kun film fra Universal i AMC-biografer, men det forventes, at aftalen vil komme til at danne præcedens for fremtidige aftale i branchen.

Det mest centrale punkt i aftalen er, at Universal allerede 17 dage efter biografpremieren må sælge en premierefilm som PVOD til hjemmebiografen – typisk til et beløb på 20-30 dollars.

Flere internationale biografer samt Danske Biografer har kritiseret aftalen: Frygten er, at publikum vil blive hjemme i sofaen og svigte biografen.

Det har Universal afvist. Her mener man, at markedet i stedet vil vokse, fordi PVOD-kunderne vil blive dem, der alligevel ikke går i biografen.

Den konklusion holder dog ikke, hvis man skal tro en ny meningsmåling foretaget blandt det amerikanske filmpublikum.

Læs også ‘Universal om historisk aftale: Mange filmfans går ikke i biografen‘.

Her vil ni procent formentlig eller helt sikkert droppe biografen til fordel for PVOD, hvis biografvinduet mindskes fra 90 til 17 dage.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Star Trek fever 3 måneder siden

Så venter jeg hellere til den kommer på tilbud til 50 kr. 30 dollars er alt for dyrt
Get woke, go broke.

All lives matter.
Gravatar

#2 Ryder666 3 måneder siden

Star Trek fever (1) skrev:
Så venter jeg hellere til den kommer på tilbud til 50 kr. 30 dollars er alt for dyrt


Enig.

Jeg var dog overrasket over, hvor hurtigt Sonic The Hedgehog kunne streames gratis, på paramount+ ganske kort tid efter dvd/blu ray release.
Gravatar

#3 Star Trek fever 3 måneder siden

Ryder666 (2) skrev:
Star Trek fever (1) skrev:
Så venter jeg hellere til den kommer på tilbud til 50 kr. 30 dollars er alt for dyrt


Enig.

Jeg var dog overrasket over, hvor hurtigt Sonic The Hedgehog kunne streames gratis, på paramount+ ganske kort tid efter dvd/blu ray release.


Ja. Ellers havde jeg ikke fået den set endnu
Get woke, go broke.

All lives matter.

Skriv ny kommentar: