Sam Raimis exit fra “Spider-Man 4” – der nu er blevet droppet helt til fordel for et reboot af serien – skulle ifølge NY Mag skyldes mere end blot problemer med tidsplanen.
Angiveligt skulle Raimi have været så imponeret over “Avatar”, at han besluttede at tilføje lignende effekter til den nye “Spider-Man”-fortsættelse. Men eftersom sådan et arbejde kræver langt flere penge og er en længere, tidskrævende proces, blev Sony Pictures nødt til at afvise hans krav.
En anden faktor var filmselskabets planer for marketing af salg af legetøj. Raimi havde besluttet at have en 60-årig fjerklædt skurk – Gribben, spillet af John Malkovich – men dette kunne hverken Sony eller Hasbro få til at fungere i deres marketingsplaner.
Problemerne med manuskriptet var tilsyneladende heller ikke kun Raimis valg af skurk. Filmskaberen skulle angiveligt have insisteret på en historie, der ikke just faldt i god jord. Plottet til den nu aflivede “Spider-Man 4” ville ifølge NY Mag omhandle Peter Parker, som nu er kommet sig over Mary Jane og har fundet sig en ny pige, som han forelsker sig i. Til Peters forbløffelse finder han ud af, at hans nye kærestes far i virkeligheden er den skaldede, grønklædte forbryder Gribben.
Peter er nu splittet mellem kærligheden til sin nye dame og at få ram på Gribben. Hans trang til at være den netsvingende kriminalitetsbekæmper vinder, og Spider-Man beslutter at gå op imod Gribben, der i sidste ende må lade livet. Mordet på forbryderen bliver ikke just tiljublet af Peters nye forlovede, og hun dropper ham. Nedslået forsøger Peter at opgive sine superkræfter, og filmen slutter med, at Peter Parker smider sin Spider-Man-maske væk.
Se også: James Cameron om den nye “Spider-Man”: Sørgelige rester.
#11 Patriarch 14 år siden
Godt.
MARTIN FREEMAN!
#12 piazorro 14 år siden
- meld jer ind i gruppen på Facebook
#13 Hr_sol 14 år siden
Hold da fast hvor lyder det som en dårlig og forudsigelig historie. Jeg må indrømme at jeg efter at have læst dette er MEGET glad for Sam Raimi er væk fra Spider-man. Det hele er jo set før? Og der er så meget materiale at tage af fra universet at man ikke burde gentage sig selv eller blive forudsigelig efter allerede fjerde film.
Det er naturligvis tåbeligt at marketing planen skal være en faktor der også er med til projektet går i vasken. Men jeg forstår godt at historien ikke faldt i god jord hos Sony, havde det været mig havde jeg givet ham sparket allerede der.
Jeg er naturligvis klar over han ikke har skrevet historien, men han valgte den! Jeg håber nu bare på at Zodiac-manden kan levere en bedre historie. Men det kunne han vel siden Sony har brugt ham igen.
#14 BN 14 år siden
Hvilken lettelse!
Med et citat fra #11:
MARTIN FREEMAN!
#15 PredatorX 14 år siden
#16 moulder666 14 år siden
Underholdningsdelen, humoren og kampene har egentlig været fornuftig popcornsundeholdning, men plottene har altid været papirstynde (og især i treeren, usammenhængende) og kemien mellem Spidey og MJ har i mine øjne bare ikke virket!
#17 Jach 14 år siden
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS
#18 Winter999 14 år siden
#19 twopool 14 år siden
#20 Jimmbo 14 år siden