Samuel L. Jackson og John David Washington skal spille sammen i Netflix’ adaptering af August Wilsons klassiske teaterstykke “The Piano Lesson”. De prisvindende skuespillere er velkendte med historien, da de var en del af den nylige opsætning af historien på Broadway. Både Washington og Jackson kommer til at påtage sig samme roller til Netflix-filmen som på Broadway.

“The Piano Lesson” foregår under 1930’ernes recession, hvor vi følger familien Charles. En familie med Doaker Charles som overhoved (Jackson), der alle samles om familiens arvestykke: Et gammelt klaver, hvis udskæringer er lavet under slavelignende forhold. Udover kernefamilien møder man også nevøen Boy Willie (Washington).

Washington har også et Disney-projekt på vej: “Kan du ikke få nok af Disney? Se listen over kommende udgivelser her”

Udover Oscarvinderne finder man også Ray Fisher (“Zack Snyder’s Justice League”), Danielle Deadwyler (“The Harder They Fall”), Michael Potts (“Ma Rainey’s Black Bottom”) og Corey Hawkins (“Straight Outta Compton,”) på plakaten. Malcolm Washington (“Chef”) kommer til at instruere filmen ud fra et manuskript, som han har lavet i samarbejde med Virgil Williams (“Mudbound”). Denzel Washington (“Training Day”) og Todd Black (“Ma Rainey’s Black Bottom”) producerer filmen.

Netflix har ikke sat en premieredato for filmen endnu. Dog kan man forvente, at den udkommer i den anden halvdel af 2024.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: