En tidligere samarbejdspartner er utilfreds, efter at gamle aftaler med instruktøren ikke er blevet opfyldt. Sagsanlæg har derfor været næste skridt.
Guy Ritchie er blevet sagsøgt af en tidligere samarbejdspartner for manglende kreditering af kreativt arbejde. Sagsøgeren, manuskriptforfatter og skuespiller Mickey de Hara, baserer sine anklager på ligheder mellem et manuskript, han har skrevet på opgave fra Ritchie, og filmen “The Gentlemen”, som Ritchie instruerede i 2020. Variety kan berette, at anklageskriftet baseres på enkelte scener, hvor karaktererne har samme navn og ender i en slåskamp, hvor specifikt eddike sprøjtes i øjnene på de involverede.
De Hara mener, at Ritchie ville have ham til at skrive et manuskript til en gangsterfilm om et cannabisimperium efter samarbejdet på 2008’s “RockNRolla”. Manuskriptet blev leveret og sendt i 2018, men Ritchie afviste indholdet, fordi han mente, at tiden for gangsterfilm er slut. To år senere udkommer “The Gentleman”, som også er en gangsterfilm omhandlende et cannabisimperium.
Efter at have set “The Gentleman” skrev de Hara til Ritchie, hvor sidstnævnte gav udtryk for, at det var for sent at få kreditering på projektet. I beskederne skrev Ritchie også, at hans folk havde forsøgt at kontakt de Hara uden at få nogen tilbagemeldinger. Til gengæld tilbød instruktøren at give manuskriptforfatteren kreditering på et kommende projekt uden at gøre noget.
Om anklagerne går videre, er uvidst. Guy Ritchie har endnu ikke udsendt en officiel pressemeddelse.