Jan de Bonts “Speed” fra 1994 var en af 90’ernes mest succesrige og kritikerroste actionbrag. I filmen spiller Sandra Bullock en passager på en bus med en sprængfarlig bombe, der går af, hvis køretøjet sænker farten. Keanu Reeves spiller en politibetjent, der forsøger at redde Bullock og Co.

Kun Bullock vendte tilbage i fortsættelsen tre år senere, “Speed 2: Cruise Control”, som til gengæld floppede finansielt og blev sønderlemmet af det globale anmelderkorps. Filmen blev tilmed “belønnet” med Razzie-prisen for Årets værste fortsættelse tilbage i 1998.

Men da Filmz TV for nylig var i London for at interviewe Sandra Bullock om “Gravity”, kunne vi alligevel ikke undlade at spørge, om vi en skønne dag ville få en “Speed 3” med hende og Keanu – eventuelt med det ydre rum som kulisse, nu hvor Bullock jo lige har “været der”…

Klik i videoen herunder for at høre Bullocks svar. Og husk, at du kan se Filmz TV’s komplette “Gravity”-interviews med Bullock og instruktøren Alfonso Cuarón på torsdag!



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 Ispep 11 år siden

#10

Netop!! Det er så ikke engang den værste, men blandt de bedre slemme :0
Gravatar

#12 Highland Park 11 år siden

#7: Hun var nu heller ikke kræsen, da hun var under 40. :)
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#13 Slettet Bruger [3939412122] 11 år siden

Det kan måske også handle om, at der ikke bliver skrevet gode roller til kvinder. Det er i hvert fald begrænset hvor mange interessante roller der er besat af kvinder set i forhold til mandlige roller.
Wisdom's a gift, but you'd trade it for youth.

Skriv ny kommentar: