Sanna Lathan, som har en af hovedrollerne i “Alien Vs. Predator”, fortæller, at hun i filmen spiller en stærk kvindelig actionhelt, men at det er også det eneste hun har til fælles med Sigourney Weavers karakter Ripley fra “Alien”-filmene.
Hun fortæller: ”Hun er den samme som Sigourney Weavers karakter på den måde, at hun er meget stærk og uafhængig, men det tror jeg så er det. For det første foregår det ikke i fremtiden. Denne film foregår før alle ‘Alien’-filmene.”
I “Alien Vs. Predator” leder Lathans karakter en gruppe forskere til en arkæologisk udgravning på Antarktis, hvor de pludselig finder dem selv fanget midt i et opgør mellem de to dødelige racer.
Lathan fortæller om sin karakter: ”Hun er på en måde unik på den måde at hun er en, der faktisk elsker Antarktis og er meget bekendt med territoriet. Og det er sådan hun tjener til føden, ved at være guide.”
Skuespillerinden blev hyret til filmen en uge inden optagelserne gik i gang, og på det tidspunkt havde hun ikke set nogle af “Alien”- eller “Predator”-filmene. Hun fortæller, at instruktøren Paul Anderson gav hende filmene på DVD, så hun kunne se dem i pauserne mellem optagelserne, og Lathan er især meget imponeret over Weavers præstationer i serien.
“Alien Vs. Predator” er sat til at få amerikansk premiere d. 6. august.
#1 filmz-Satyr 20 år siden
#2 Slettet Bruger [2334700025] 20 år siden
Fantastisk formuleret...
I det hele taget virker hun ikke særligt kløgtig; "For det første foregår det ikke i fremtiden. Denne film foregår før alle 'Alien'-filmene.". Hvorfor er det lige at hendes karakter er anderledes end weavers fordi hendes lever i længere tilbage i tiden? -Folk har sgu da ikke andre personlighedstræk i dag end de havde for hundrede år siden. Jeg ved godt at det langt mere end hundrede år, men princippet er jo stadig det samme.
#3 Taxwars 20 år siden