Skuespilleren Russell Brand har lavet en kort video for MTV, hvor han giver en lille rundtur på settet for hans kommende film “Get Him to the Greek”.

I videoen ser man udover Brand også hans tre medspillere Sean Combs, Jonah Hill og Colm Meaney. Se Brands rundtur hos MTV.

I filmen spiller Brand rollen som Aldous Snow, en forkælet britisk musiker, som er begyndt på stoffer og druk igen, og som i sin berusede tilstand skal eskorteres hen til det spillested, hvor han skal optræde.

“Get Him to the Greek”, der er et spinoff til sidste års komedie “Droppet af Sarah Marshall”, bliver instrueret af Nick Stoller, som ligeledes var at se bag kameraet på den første film.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Wrangque 12 år siden

Syntes Russel Brand er fantastisk. Elsker den karakter han har fået bygget op omkring hamselv... Men det her ligner en rigtig lorte film :)

Skriv ny kommentar: