Skuespilleren Arnold Schwarzenegger, der for nylig bekendtgjorde at han ville stille op som guvernør i Californien for republikanerne, er lige så langsomt begyndt at finde et solidt fodfæste i kampen om guvernørposten.
Schwarzenegger har blandt andet fået støtte af milliard-investoren og finansgeniet Warren Buffett, George P. Shultz (tidligere statssekretær i Reagan-adminstrationen) samt skuespilleren Rob Lowe (bl.a kendt fra den politiske tv-serie “The West Wing”).
Lowe, der skal hjælpe med at finde støtter i stjernemiljøet, har tidligere selv været en aktiv Demokrat. I 80’erne var han bl.a. en af præsidentkandidaten Michael Dukakis’ støtter, men en sexskandale under Demokraternes årsmøde i ’88 sendte ham på alle landets forsider, og bragte ham siden i unåde hos Demokraterne.
Slaget om posten er dog langt fra slut, og selv med nye støtter som Buffett, Schultz og Lowe, er Schwarzengger stadig langt fra målet – men det er dog bemærkelsesværdigt at både Warren Buffett og Rob Lowe er Demokrater, og det gør unægteligt tingene noget nemmere når man har støtter blandt “fjenden”.