I morgen d. 9 april er det præcis 75 år siden, at Danmark blev besat af de tyske nazister. Den begivenhed kan mindes på helt rigtig vis med den biografaktuelle “9. april”, der på dagen kan ses til halv pris i landets biografer.

Se også: Anmeldelsen af “9. april”

Roni Ezras debutfilm er allerede blevet set af over 150.000 biografgængere, der altså nu kan se frem til at få et yderligere besøgsboost.

”‘9. april’ fortæller den, for mange, ukendte historie om danske soldaters kamp mod den tyske overmagt. Vi ønsker med dette tiltag at være med til at markere denne begivenhed, der fandt sted for 75 års siden og blev så dramatisk og skæbnesvanger for de direkte involverede og for Danmark,” siger Jan Lehmann fra Nordisk Film Distribution om initiativet.

Filmz’ anmelder Anders Brendstrup var også positiv i sin vurdering af “9. april”, hvor særligt skuespillet fremhæves:

”Pilou Asbæk er helt afgørende som løjtnanten, der forsøger at beskytte både sine mænd og sit land, og heldigvis er han så fremragende til at gemme både sorg og vrede i de smukke øjne.”

[i]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 psymon 9 år siden

jeg ville ikke engang se den gratis

Skriv ny kommentar: