I går meddelte David Lynch, at han ikke kunne blive enige om økonomien med kabelstationen Showtime med henblik på en tredje sæson af hitserien “Twin Peaks”, der var et stort hit i 90’erne. Derfor måtte han forlade projektet. Så kategoriske er Showtime imidlertid ikke.

Se også: David Lynch forlader fortsættelse af “Twin Peaks”

Til Deadline fortæller Showtime, at de stadig håber på en løsning med Lynch:

”Vi var kede af at læse David Lynch’ udmelding, da vi troede, at vi arbejdede frem mod løsninger med David og hans repræsentanter på de få resterende kontraktpunkter,” meddeler repræsentanter fra Showtime og fortsætter forsøget med at forsone sig med David Lynch og makkeren Mark Frost:

”Showtime elsker også ‘Twin Peaks’-verdenen, og vi håber fortsat på at kunne bringe serien tilbage i al dens pragt med begge dens ekstraordinære skabere, David Lynch og Mark Frost, ved roret.”

Så måske er der håb endnu for mere “Twin Peaks” a la David Lynch.

[i]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 DaleCooper 9 år siden

Jeg plejer ikke at være troende, men i dette øjeblik beder jeg til alle de guder jeg kan komme i tanke om!!!
There he goes. One of God's own prototypes. A high-powered mutant of some kind never even considered for mass production. Too weird to live, and too rare to die.
Gravatar

#2 Den fede 9 år siden

For fanden altså....det er jo ren tortur med det forløb. Få nu jeres shit together I stedet for trække os gennem manegen. Jeg holder det ikke ud!
Gravatar

#3 Pingvin 9 år siden

Sikke en masse dejlig omtale de får sig ;)
Undre mig en del, hvis professionelle film folk imellem, opdaterer hinanden vedrørende deres nuværende samarbejde over Twitter.

Kan ikke forestille mig at det er sådan det foregår. So I call media stunt :)

Skriv ny kommentar: