Den første trailer til “G.I. Joe: Snake Eyes” teaser den titulære Hasbro-karakters oprindelse.

Traileren giver os en idé om, hvordan det bliver at have Henry Golding (“Crazy Rich Asians”) som filmens frontmand. Med en vild kampscene på kørende biler samt en god del ninjaaction, ser han bestemt ikke ud som et dårligt valg.

“Snake Eyes” handler om karakteren af samme navn og fortæller origin-historien om det populære G.I. Joe-medlem. Filmen fungerer som en prequel til de to “G.I. Joe”-film, der udkom i hhv. 2009 0g 2013.

Efter at have reddet den japanske Arashikage-klans tronarving bliver Snake Eyes ført ind i deres klan. Her bliver han oplært i ninja-livet, mens han endelig får sig et rigtigt hjem. Hemmeligheder fra hans fortid truer dog med at sætte hans ære og forhold i fare.

Udover Golding har “Snake Eyes” også Samara Weaving (“Ready or Not”), Andrew Koji (“Peaky Blinders”), Úrsula Corberó (“Papirhuset”), Haruka Abe (“Cruella”) og Iko Uwais (“The Raid: Redemption”) blandt filmens store roller.

Læs også: “De første “G.I. Joe: Snake Eyes”-billeder giver første blik på actionfranchisens karakterer”

Den Paramount-producerede film har “RED”-instruktør Robert Schwentke i instruktørstolen, mens filmen er skrevet af “Skønheden og udyret (2017)”-forfatter Evan Spiliotopoulos.

“G.I. Joe: Snake Eyes” har dansk biografpremiere den 22. juli.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 BlackJesus 3 år siden

Ikke en film jeg kommer til at se i bio pga. corona i første omgang og den lyder kedelig skuespillermæssigt og instruktionsmæssigt, men lyder som en perfekt streaming film!
Gravatar

#2 filmz-DonOlsen 3 år siden

sjovt han ligner heller ikke snake eyes .... https://comicvine.gamespot.com/forums/gen-discussi...

Skriv ny kommentar: