Den 29. august er der dansk biografpremiere på Christoffer Boes autobiografiske “Spies & Glistrup”, som handler om venskabet mellem to af Danmarks mest farverige og omstridte personligheder i det 20. århundrede: Rejsekongen Simon Spies og politikeren Mogens Glistrup. Og nu har Nordisk Film udgivet den første lange trailer til filmen.

Se traileren her.

Mens de fleste husker skatteeksperten og politikeren Mogens Glistrup for hans kamp mod trækprocenten og rejsekongen Simon Spies for hans “morgenbolledamer”, leopardtøfler og et udsvævende liv, så kender kun få i dag til deres tætte venskab og partnerskab, hvormed de skabte et af Danmarks største forretningsimperier: Spies Rejser.

Over et par årtier (1964–1984) fortælles historien om det umage par, de to karismatiske og topbegavede excentrikere, om deres liv, deres indbyrdes og fælles kampe, deres idealisme og deres mod til at bryde med janteloven til alle danskeres store begejstring og forargelse.

Instruktør Christoffer Boe (“Reconstruction”, “Allegro”) har skrevet manuskriptet i samarbejde med den debuterende manuskriptforfatter Simon Pasternak. Pilou Asbæk spiller Spies, mens Nicolas Bro har rollen som Glistrup.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 dslacker 11 år siden

Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke bare lavede en film over teaterstykket "Simon", hvor Anders Mathesen til alles overraskelse leverede en fremragende præstation.
Have You Got The Will To Be Weird - IMDB Profil:
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
Gravatar

#22 kennedy 11 år siden

ja ...eller sætte den op som en Ballet,kunne godt tænke mig at se Glistrup i tricot
I must have some booze. I demand to have some booze.

Skriv ny kommentar: