Vi har fået det første kig på den rablende romance, der bliver omdrejningspunktet i Todd Phillips’ “Joker”-fortsættelse.
Harleen Quinzel har rød læbestift om munden, men det er sandsynligvis ikke kun hendes egen i det nyeste billede fra filmen med den franske undertitel, “Folie à Deux”, som betyder galskab af to.
På billedet holder hun nemlig om sin udkårne, den vanvittige Arthur Fleck, der i sin klovnemakeup endnu engang er i sin Joker-persona, som vi så udfolde sig i fuld flor i slutningen af den første film. Præstationen resulterede som bekendt i Joaquin Phoenix’ første Oscar-statuette.
Folie à Deux 🃏 pic.twitter.com/gEwSgsvpbP
— Lady Gaga (@ladygaga) February 15, 2023
Du kan se et andet billede af Phoenix fra “Joker: Folie à Deux” lige her.
Tilføjelsen af Quinzel, som er bedre kendt under sit superskurkealias Harley Quinn, virker som et oplagt næste skridt i Jokers fortælling. Hvad der virker mindre oplagt (men stadigvæk underligt logisk) er, at Phillips sammen med sin medforfatter Scott Silver har skrevet en musical. På den måde undgår man da også flere sammenligninger med “Taxi Driver” og “King of Comedy”. Om det bliver “Singing in the Rain”, den kommende film bærer inspiration af, er sandsynligvis ikke tilfældet, men det må vi bedømme, når “Joker: Folie à Deux” får premiere den 3. oktober.
#1 Dolle19 1 år siden
(Freddator All the way.)