På filmens officielle hjemmeside kan man nu se en featurette til “Tarzan II”, den kommende tegnede fortsættelse til Disneys populære udgave af Edgar Rice Burroughs’ “Tarzan”.

Featuretten viser bl.a. nye klip fra den kommende dvd-film og man kan høre lidt af Phil Collins’ nye sange til filmen. I “Tarzan II” følger man Tarzan i hans barndomsår, hvor han kæmper med at leve op til at være en del af abestammen og samtidig leve med sine forskelle.

Glenn Close og Lance Henriksen leverer atter deres stemmer til den kommende opfølger, og blandt nye stemmer finder man bl.a. George Carlin, Ron Perlman, Estelle Harris og Brad Garrett.

“Tarzan II” er instrueret af Brian Smith og udkommer på R1-dvd 14. juni. Den originale udgave af Disneys “Tarzan” udkommer desuden i en special edition på R2-dvd 25. maj



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: